Sider

søndag den 1. december 2019

1. December




I år, som andre gange, overrasker det mig på en eller anden 
forunderlig måde
~ det sørme ~ det sandt ~ december ~ 
at det altså er nu det er december.
Ligesom med et fingerknips,
er der gået et år
siden det sidst var december.

I dag er det tilmed 1. sømdag i advent,
det første lys i adventskransen bliver tændt
og lyser op
til tonerne af julens musik.




Jeg fandt ved et tilfælde denne lille jule bord-løber
med julemotiver der er lavet af kartoffeltryk,
i den spæde begyndelse af 70'erne.
Jeg mener at den blev fremstillet 
ved en klippe - klistre - dag,
hvor ens forældre kunne deltage.
Husker mor kom med til arrangementet,
hvor vores lærer stod i døren til klasselokalet
og gav hånd til hver enkelt forældre.
Det var på sin vis højtidligt.
Udenfor var det bælg ravende mørkt,
så de store lysstofrør i loftet sendte det skarpeste lys
ned over bordet
hvor alle materialerne lå klar.
Vores lærer havde sat brunkager og pebernødder frem
i et par skåle
og så var der saftevand til os unger i plastik krus,
mens vores forældre kunne få the eller kaffe til.
Og hvis jeg ikke tager helt fejl,
så gik jeg i 3. klasse.





Alt for sent kom jeg i gang med at lede efter en julekalender, 
hvor man åbner en låge og bag denne gemmer der sig et billede
som sender ens tanker på julens historier.
I en af boghandlerne sagde ekspeditricen : 
*Nååeh, en gammeldags julekalender*
Men hun måtte desværre melde alt udsolgt.

Vel ude gik jeg og grublede lidt, 
indtil det slog mig 
at årets julekalender det måtte da kunne findes netop her
På Køge museum er der mange spændende - heder
og det er bestemt et besøg værd.






Bag dagens låge i dag, gemte der sig
et neg granris og en lille rødkælk.




God jule ~ hygge til jer derude.



( Billederne af i dag, lader vente på sig,
det skal åbenbart bare drille,
tænker det er et par Drille - Nisser der er på spil )



2 kommentarer:

  1. Åh kære Du, med dig tilbage på bloggen, så bliver det jul her i huset <3

    Jeg glæder mig meget til at følge med her i december <3

    Kærlige tanker og kram til dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære du :o) Det er nu hyggeligt at lave lidt hver dag, i år vil jeg dog krydse fingre for, at mine billeder ikke bliver væk, de havner i de mest forunderlige mapper ...

      Tak for din kommentar.
      Knus her fra :o)

      Slet