Sider

torsdag den 23. januar 2014

Det er ikke til at se, men det kan føles


Et par billeder med lidt sne og is.
For lige som med sangen : *Blæsten, kan man ikke få at se*, 
af Poul Kjøller,
så kan man altså ej heller se frosten der hærger landet 
i disse dage.
For koldt, det er det.
Den  -1°  føles som  - 20°














Englene fra Giveaway'en bliver sendt afsted på en tur over Atlanten i morgen.

Af og til vil jeg skrive en lille smule på engelsk,
hvis nu jeg bruger nogle udtryk der er helt hen i skuret,
så send mig lige et par ord om det.


In these days it's cold here in Denmark, as the wind comes from East.
Even we don't have that much snow where I live, it really is cold outside.
-1°  [ 30.2 Farenheit ] feels as the temperature is at -20°  [ - 4 Farenheit ]
The angels will be sent overseas tomorrow.


tirsdag den 14. januar 2014

Vinderen er ...



Det er første gang jeg har prøvet med en Giveaway.

Med 10 lodder i min filtede taske ...



... trak jeg et lod op ...



... og vinderen er :
... the winner is :




Taciana,
som har denne blog
Tillykke.

6 engle bliver sendt afsted i morgen.
[ Tomorrow I'll send the 6 angels to you, please send me your address  ]


Tak til jer som deltog i denne giveaway :o)
Og Velkommen til nye læsere :o)


God aften til jer derude.



lørdag den 11. januar 2014

Give ~ Away



Nu prøver jeg det,
som så mange andre har gjort før mig :
Give away.

 For at deltage, er du selv blogger,
eller læser blogs, her i Blog ~ Land.

Det eneste du behøver at gøre,
er at skrive en kommentar her under.

Plus

Tag din højre hånd og læg den på venstre skulder.
Tag dernæst din venstre arm ind under højre arm og læg hånden op på højre skulder.
Du får nu en *Selv ~ Krammer* 

Og

Smil til den første du møder.




For at kunne vide hvad Give Away'en er,
ligger der et par billeder på skærmen foran dig nu.




 På onsdag bliver disse engle sendt afsted.


Englene er klar til at blive hængt op til
næste jul.


 Sidste engel der blev hæklet af garnet
og den smule der er tilbage,
kan lige knapt række til hoved og vinger på endnu en engel.


 Nu venter der en bunke engle på,
at få hæftet ender.


Et nærbillede af englene.
De måler 6 cm ( 2.4 inch ) fra hoved til kjolekant.


En dejlig weekend til jer derude.



fredag den 10. januar 2014

å = Snabel a = @



Jeg sad og ledte efter en bog på nettet.
Og så lige pludselig faldt jeg over denne side

 her


Der har været et par gange, hvor jeg har tænkt hvad @
mon hed på andre sprog.



Velkommen til to nye læsere her ved bloggen.
Det glæder mig at der er nogle der læser med her af og til.
Det er rart når der bliver kommenteret på indlæg her på bloggen,
og dem, kommentarerne, svarer jeg gerne på,
nogle gange med det samme,
andre gange senere
og atter andre gange ... langt senere.


God weekend til jer derude.







onsdag den 8. januar 2014

Dagens billede



*Klik på billedet*




Med møje og besvær,
og ad snirklede og snørklede stier og mapper,
så ser det ud til at det nu kan lade sig gøre,
med at få sat billeder ind her igen.
Jeg krydser fingre for at det bliver lige så nemt fremover,
som det har været.

Jow, i den retning er jeg et utålmodigt element i pc ~ verdenen.


God aften til jer derude.



tirsdag den 7. januar 2014

Ingen billeder ...



Bedst som jeg gerne ville sætte et billede ind i dag,
med teksten til bloggen min
... så kunne jeg bare ikke ...

Der kommer denne besked hver gang jeg forsøger at 
sætte billeder ind.
 ( dette er et Screen Shot )



Hjælp,
hvad gør jeg ?

Er der nogle som har et bud, på hvad der er galt ?


mandag den 6. januar 2014

Hellig 3 Kongers aften og *Mitaartut*




Hellig 3 Kongers aften,
er den aften jeg for sidste gang hører en bestemt grønlandsk julesalme,
sender en tanke til dem jeg holder af.
Det er den aften hvor der spises de sidste jule småkager,
og julepynten tages ned.
Julelysene tændes for en sidste gang, for denne jul.

Sådan har traditionen været i mange mange år.
Denne gang er der lidt undtagelser,
Julepynten er taget ned,
jule småkagerne blev spist igår,
julelysene blev tændt for sidste gang, for to dage siden
og julesalmen har jeg ikke fået hørt endnu,
men det kan nåes.

I GRL, fejres jul og nytåret frem til den 6. januar, 
som iøvrigt osse er en helligdag deroppe.
Sådan har det osse været her i DK, 
men det ligger flere år tilbage, hvor denne dato var en halv arbejdsdag.

I Grønland bliver nytåret hilst velkommen 
lige fra nytårsdag og frem til Hellig tre Kongers aften, 
hvor man kan møde ( en ) MITAARTOQ , ( flere : MITAARTUT ) på vejen 
efter man har spist aftensmad. Gerne fra omkring kl. 19.30 og frem.

Mitaartoq betyder : *en som klæder sig ud*
Og det er man.
En mitaartoq skal maskere sig og klæde sig ud,
 så ikke vedkommende er let at genkende og må ikke tale.


Dette billede er af min far, december 1980.
Han har sværtet ansigtet med en vinprop og trukket et par
af min mors nylon strømpebukser over hovedet.
Hvorfra han fik strømpebukserne ( de beige farvede ), husker jeg ikke.
Den grønne støvle, lånte han et sted ligesom *harpunen*.
Den brune støvle var hans egen.
Mener at tørklædet var min mors.
Indenunder sin parca, som han iøvrigt havde vendt vrangen udad,
 havde han sin morgenkåbe.
Rygsækken var osse min mors, som han fyldte med *godter*
i form af øller og cigaretter
( jeg tror godt de fleste vidste hvem der gemte sig i denne forklædning )



Som MITAARTOQ kan man tillade sig noget,
man ikke kan gøre i dagligdagen,
det er i den 'mildere' afdeling som evt. at komme med grynt,
efterligne et eller andet fra een man kender.
Mitaartoq'en er kendt for at gå med en lang pind eller en hundepisk,
disse er for at skræmme andre væk uden at gå til genvordigheder.

I begyndelsen var det rimelig 'harmløs',
men som med så meget andet, er der nogle mitaartut som er gået over i den anden grøft
og ligefrem har jagtet andre og slået på andre eller brugt hundepisken efter dem.
Nu er det vigtigt at understrege,
at det heldigvis ikke er alle som er dissideret voldelige.
Heldigvis er der mitaartut som gør det for sjov,
tager ud til nogle de kender, danser en dans og ellers ser om de bliver genkendt.
Hvis ikke man bliver genkendt, så går mitaartoq'en videre til næste hus,
vel og mærke uden man giver sig selv til kende før man går.

Som barn og ung var jeg med til at gå mitaartoq,
det skete gerne på den måde at der kom en, to eller flere mitaartut hos os.
Det var gerne min far som åbnede døren for dem
og så stod de der i den lille bitte gang, evt. med en stok eller pisk, og dansede som sild i en tønde,
 imens vi forsøgte at gætte hvem det mon var der var gemt under forklædningen.
Lidt efter lidt blev mitaartoq'en budt på noget at spise eller at drikke,
for man får varmen af alt det tøj man har på udover sit overtøj,
derudover så kommer mitaartoq'en jo lige fra fra kulden og ind i et varmt hjem.
Indimellem dansetrinene gættede vi på hvem mon det kunne være samtidig med at vi forsøgte at få mitaartut'erne til at sige noget eller gøre noget, der kunne afsløre dem.
Når det lykkedes at afsløre hvem det var der var mitaartoq'en,
 blev de budt på godter, småkager og aller helst penge.

Under grinen og snakken gjorde jeg mig klar og klædte mig ud som mitaartoq,
og som regel skulle jeg have min søster med.
Så gik vi børn og unge rundt i byen hos mennesker vi kendte og osse hos nogle vi kendte knap så godt. Nogle steder kom der flere med ud at gå mitaartoq,
når vi havde været inde i et hus.
Klokken kunne meget nemt nærme sig midnat
før vi kom hjem igen og skulle have alt udklædningstøjet af, sminke eller soden i ansigtet.
Og så gjalt det ellers om at tælle hvor mange penge vi hver især havde fået.
Der var jo selvfølgelig nogle huse vi forsøgte os hos som mitaartut,
det var mest for at irritere dem hvis det var en som ikke havde været ordentlig overfor een.
Andre måtte bare have besøg af os,
 for de var så gavmilde
og så var der nok de sjoveste, nemmelig der hvor vi fik flere med ud at gå som mitaartoq.


Jeg ville så gerne have sat et billede eller to ind af et par mitaartut,
men et eller andet driller og der dukker en dialogboks op,
hvorpå der står at *Websiden findes ikke* bla bla bla bla* ...
Så billederne må vente til en anden dag.



fredag den 3. januar 2014

Orkidé


Denne orkidé,
kan jeg nu få glæde af
midt på bordet.




Jeg skulle liiiige rette stilken en anelse op ad blomsterpinden ...
... da stilken knækkede ...
Endda med yderligere to knopper på vej.

Men smukt ser det alligevel ud.