Sider

søndag den 29. november 2015

1. Søndag i Advendt



1. søndag i advent,
er på mange måder startskuddet til julens mange gøremål.
Der skal tændes lys,
klippes nisser,
flettes julehjerter,
skrives julebreve,
koges klejner,
bages julekager,
laves gaver 
holdes på hemmeligheder,
købes gaver,
finde juletræet,
spises æbleskiver
og en rigtig masse andre ting.

Jeg nyder at lytte til julens sange,
hvad enten det er salmer eller de mere poppede julesange.
Men især nyder jeg en grønlandsk julesalme
i ro og mag,
salmen vækker minder 
og  i tankerne sender jeg en hilsen
til dem som betyder noget for mig. 

De næste par dage går med at finde jule ting frem fra gemmerne.
Pynten skal op at hænge,
i vinduer, på væggen eller ned fra loftet.
Juleudsmykningen i byen 'inspiceres'
og så synes jeg der er et eller andet over 
al det julepynt som er udendørs.
Julemænd med kaner i træerne,
lyskæder i flagstange, i hækkene, langs taget,
eller hvor de nu hænger og lyser op.

Nu hvor dagen næsten er gået,
vil jeg tænde et lys,
sætte mig hen i sofaen og nyde en salme,
du kan lytte med her.