Sider

fredag den 6. december 2019

6. December



Juletræer,
de findes i alle mulige afskygninger.
Nu som denne.
Juletræ i nodepapir.
Vel og mærke noget
skrøbeligt nodepapir,
men det finder man heldigvis først ud af,
når man sidder der og løsner
ryggen på hæftet.
Så ind imellem, må der tyes til en god lim,
for at få et oprejst juletræ.




Et stykke nodepapir,




foldes ind mod ryggen,




foldes endnu en gang ind mod ryggen,
og bemærk lige spidsen,




på billedet har jeg bukket spidsen udad,
men det bliver langt kønnere,
når spidsen bukkes indenunder,
for så synes spidsen ikke.
Nogle foretrækker spidserne, men så skal 
juletræet stå fast på et element som løfter det.




Her har jeg brugt en udstanser med stjernemotiv,
i flere forskellige farver almindelig karton.
Man kan sagtens bruge andre ting,
det kunne eksempelvis ha' været 
palietter,
perler,
glansbilleder,
farvet ståltråd,
eller hvad man lyster,
lad fantasien udfolde sig.




Stjernerne fik hver en bitte limklat
og en tråd blev trykket let ovenover,




limen var endnu ikke helt tør og derfor trykkede jeg den let på træet.




Mit træ her får ikke en stjerne i toppen,
jeg nøjes med stjerner som pynt.

Juletræet her kan laves af mange forskellige slags papirer.
Det kan være af reklameaviser,
almindelige aviser,
tegneseriehæfte,
et haveblad,
et ugeblad,
hvad som helst.




Bag dagens låge i dag, gemte der sig
et billede af 
julemanden der står i sit vindue,
og har sin kurv fyldt op med alskens julepynt.





God jule ~ hygge til jer derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar