I dag har jeg bevist det,
én gang for alle.
Jeg kan ikke flyve !
Turen til stationen foregik i småløb,
næsten hele vejen derhen.
Pludselig snublede jeg over fortovet,
tog et hop for at holde balancen,
som jeg dog så holdt alligevel.
Men kun i et kort sekund.
Men kun i et kort sekund.
I bedste Farmor stil,
og med armene ud til hver side
( som óm jeg kunne flyve )
*smed* jeg mig ned på fliserne.
Resultat :
Hudafskrabning på knæet,
hudafskrabning på håndfladen,
og så ellers ømme skuldre og ømme albuer.
Men hold da op hvor jeg har grinet af det.
For det har da været noget af en griner,
at se mig *flyve* hen over fortovet.
Det eneste det ikke klarede turen,
er mit brilleetui.
Brillerne klarede turen.
Det var først inde i toget jeg opdagede det med etuiet,
da jeg skulle finde brillerne frem.
Tasken ser miserabel ud,
og kan da heldigvis udskiftes.
Til dem som vil vove forsøget om de kan flyve :
Lad være.
God fornøjelse til jer derude.
Tak... Så lader jeg være med at flyve....Ejjj altså, din stakkel. Puste, puste og god bedring, for du vil nok være noget øm de kommende dage.
SvarSletKnus
SletTak tak ... Jo, jeg er ret så øm. En værre pivskid når jeg skal have armene op over skulderhøjde ...*av ~ av*
Men jeg kan altswå godt sige dig, at jeg har grinet og grinet ... Alene tanken om hvordan det hele har set ud ... *he ~ he*
Knus her fra.
Av! Men alligevel kan jeg ikke lade være at smile en smule
SvarSletSå lærte du det. Du kan ikke flyve
Kram Pia
SletUha, jeg har skam da smilet ... meget ... og så med lyd på ;o)
Jeg vil end ikke forsøge at baske med armene ... *he ~ he*
Knus her fra.