Sider

mandag den 29. februar 2016

Dage i Februar



Februar begyndte  med, vel nok årets første, 
håndarbejdsmesse
som foregik i Rødovre Hallen.







Der var garn i ... kilometervis ...
og lige så mange strikke ~ glade.




 Til gengæld synes jeg ikke der var så meget andet ...




Jow, Panduro Hobby var at finde derinde, lidt med synaskiner var der osse,
garn, garn garn, patchwork, garn, garn, garn, smykker,
garn, garn, garn ...




I god tid begyndte jeg på denne halvstore fastelavnstønde,
som er 13,5 cm. høj og er ca. 13 cm. på det bredeste sted af tønden.
Egentlig manglede jeg *bare* at sende den afsted til et par mennesker som
betyder meget for mig.
 Hver dag ville jeg pakke den pænt i en kasse og sende den afsted.

Hver dag blev ikke som jeg havde troet eller planlagt.
Og sådan gik det meste af februar måned.
Til gengæld så bliver indholdet, der skulle have været i fastelavnstønden,
sendt afsted til de to kære i morgen.




I rigtig mange år har jeg inderligt ønsket mig en Römertopf.
Jeg har bare aldrig sagt det højt.
I mine drømme og mine tanker har jeg lavet rigtig meget mad
i min Römertopf.
Både kød retter og grøntsags retter.
Mine tanker og drømme om mad, der er lavet i dette unikum af
et lerfad med låg, har været så intense,
at jeg har kunne lugte maden på mange forskellige tider af dagen 
og jeg kunne blive så sulten efter noget helt bestemt mad
der var lavet i dette unikum af ler.

En dag så jeg så en opskrift på noget mad der var lavet i en
Römertopf og der var til lige med en opskrift på en lækker ret.
God ide med at have en bordskåner i bunden af Römertopf'en og
Tak :o)

Nu var der ingen vej udenom, afsted til Pot og Pande 
for nu skulle drømmen blive til virkelighed.
Jeg følte mig som millionær da jeg kom hjem og pakkede vidunderet ud,
snusede til den og tænkte en masse tanker ... om mad.

Jeg kunne næsten ikke vente med at tage vidunderet i brug.
Og så endelig ...

Undervejs da retten var sat over, bredte der sig en duft i hele hytten.
Det var en blanding af ler og øl ( væden der var tilsat kyllingen ) og
så en udefinerbar lugt.
Det var slet ikke sådan jeg havde forestillet mig det ville lugte.
Troede faktisk ikke man ville kunne lugte noget.
Så blev jeg pludselig skeptisk,
gik hen til ovnen og åbnede den, forsøgte at lette låget
på mit vidunder af ler derinde.

Jeg kunne næsten ikke komme til.
Så jeg fik lukket ovnen igen og måtte så ellers bare vente.

Endelig var maden færdig og jeg kunne næsten ikke vente af bar iver.

Men der var een ting jeg ikke havde taget højde for !
Den er jo tung sådan en skøn Römer,
med indhold i.
Vægten skal dog ikke afholde mig fra at bruge min Römer.
Om så jeg må pille lågen af ovnen for at få min Römer ud.



video


Hen over efteråret var jeg på et aftenskursus, en enkelt aften, hvor
temaet var :
Hedebosyning.

Jeg fik syet et hjerte i hedebosyning, men viser ikke billede af det,
da der desværre skete en fejl med det.
Dog har jeg planer om at jeg på et tidspunkt skal sy hjertet om,
det som jeg begyndte med, men på et andet stykke stof.
At sy hedebosyning kræver særlig godt lys !
Derudover skal der tælles og tælles for at det hele kommer til
at passe så mønsteret bliver godt.

Selve det historiske bag hedebosyning interesserer mig.
Et besøg på Greve Museum er guld værd og jeg kan kun varmt anbefale det.
Så hvis du skal der hen, så afsæt en dag på det.
Museet ligger i landlige omgivelser og tæt på byen,
og der er gode forbindelser med offentlig transport.
På museet er betjeningen virkelig god og man kan købe sig en god
kop kaffe med lidt spiseligt til.

Det jeg brugte tiden på, på museet, var udstillingen med hedebosyning
og jeg skal helt klart der hen igen og se resten af den faste udstilling.
Besøget på Greve Museum blev afsluttet med bl.a køb af en bog,
netop omkring hedebosyning.





Vejret her i februar har vist sig fra mange forskellige vinkler.
Lige fra varme og sol til bidende hård kulde og frost.
Og sådan har det skiftet nogle gange fra dag til dag.
Uanset hvad, så har det set smukt ud.



Flere gange gennem årene har jeg haft et ønske om at lære,
at strikke med perler.
For 6 år siden købte jeg oven i købet en bog med strik med perler.
Jeg har flittigt bladret i bogen over en kop kaffe alt imens
jeg har sagt til mig selv :
*nu må du altså se at komme igang med at strikke med perler*
Samtidig har jeg holdt øje med om der ikke ville dukke et aftenkursus op
omkring emnet.
Det gjorde der så her i februar, i Køge på museet.




Det er noget af en labyrint, for ikke at sige hæsligt, når man kommer fra toget
og skal videre på perronen i Køge.




Cyklerne står overalt,
hvis ikke de ligger og flyder.




Og helst udenfor de nye cykel stativer,
som oven i købet er i to etager.

Underviserne på museet er nogle garvede og fantastisk dygtige quinder.
Først blev vi introduceret til historien bag strik med perler.
Spændende.
Og så kom turen til det mere håndgribelige.




Denne brune håndledsvarmer har den ene af underviserne strikket.
Brunt garn og transparente perler,
det er meget fint sat sammen.




Denne røde håndledsvarmer, fik datteren i Grl. for snart en del år siden.
Misundelsen stod ud af begge ører ( mine ører ). Ikke færre end tre par fik hun.



Når disse håndledsvarmer bliver færdig,
så har jeg mine første håndledsvarmer med perler.
Strikkeriet går ikke så hurtigt, det er pinde nr. 2 og det er
om at holde øje med både tråd og perler.


National museet er særudstillingen om De Hvide Busser snart taget af plakaten.



Først op ad trapperne, så hen ad gangen for at tage et billede af denne totempæl.
 ( jeg siger ikke noget )




Tiden fra dengang, der var mange ting som gav stof til
eftertanke.
Jeg synes det var en barsk udstilling, men godt lavet og den er
bestemt ikke for børn.

For mange år siden kendte jeg en sød og rar mand, som jeg mødte i det
daværende Jugoslavien.
Vi sås mange gange og han blev en del af mit familie liv.
Hvis der var fødselsdag, var han med, var det påske, var han med, kom der
familie på besøg, var han med.
Han var her og det nød vi.

Men intet varer jo ved.
En dag var hans liv,
historie.

Først flere år efter hans død, fik jeg at vide, at denne søde og rare mand
var en af de første danskere som kom hjem til Danmark igen med De Hvide Busser.

Denne del af hans liv har han aldrig nogen sinde nævnt noget om.
Til gengæld, var der flere ting som faldt på plads og jeg forstod da
at hans handlemåder i perioder, havde en særlig årsag.

Det er ikke alt man skal tage for givet.




Kanalen i København.




Hovedbanegården på den ene side ...




... og hotel / vandrehjem, ( er jeg overbevist om at det er ) på den anden side.


 Lige om lidt står der forår på kalenderen.




Så i dagens anledning fandt jeg klud, svamp, olie, gamle tandbørster etc. frem
Cyklen skulle have en make ~ over, og det fik den.
Det tog mig et par timer at friske cyklen op,
og resultatet af det fik jeg ikke taget et billede af,
da jeg frøs af kulde og bare skulle ind og have en kop varm kaffe
her og nu.








3 kommentarer:

  1. Sikke mange ting, du oplevede i februar. Hvor er det dog dejligt med nyt fra dig - og luksus med så langt et indlæg :-)

    Ønsker dig en vidunderlig marts måned <3 Kram

    SvarSlet
    Svar

    1. Måske ikke så mange oplevelser, men de var til gengæld dejlige :o)
      Jeg havde gået et par dage i begyndelsen af februar og tænkt om jeg ikke bare skulle skrive et indlæg sidst i februar for 'hele' månedens gøren og laden. Jeg får ikke logget på nettet hver dag, så en opsamling i ny og næ og på 'papiret' en gang om måneden, er nok det jeg foretrækker.

      Tak for din kommentar :o)
      Du ønskes en dejlig forårs måned :o)
      Knus her fra.

      Slet
  2. Hjertelig tak og i lige måde <3

    Det er en god ide med sådan en opsamling. Jeg håber, du bliver ved med det, for det er så hyggeligt at læse og se <3

    Kram

    SvarSlet