Sider

torsdag den 28. maj 2015

Den ... sidste ... olie







Disse håndledsvarmere er til en kær ældre dame på 80 år,
de er strikket i Alpacca.
Farven på billedet snyder gevldigt,
jeg vil kalde farven for Petrolium.
Her på billedet ser det ud som farven er grå, hvilket den er så langt fra.
Nu kan have dem på mens hun sidder i sin udestue og strikker.


Her for et par dage siden ( om fredagen ) havde jeg den ære,
at slå græsset på fælles arealerne her.
Fint nok.

Der var bare det at plæneklipperen gik i stå,
gang på gang ... på gang ... på gang ...
ca. de første 30 gange,
 og det var lige før der stod russiske gloser ud af næsen på mig.
Derudover spyttede den sort røg ud i siden konstant,
jeg vil bare sige : sådan noget, det stinker !

Jeg kom om på den anden side af vores fælles arealer, hvor jeg bor,
og fortsatte græsslåningen.
Og ... igen ... gik plæneklipperen i stå en fem gange.
Heldigvis var hjælpen nær,
to raske gutter kom og undersøgte vidunderet.

Årsag : 
Et eller andet vidunder havde fyldt oliebeholderen helt op til toppen !
Sådan.
Mens den ene gut holdt plæneklipperen på skrå,
sørgede den anden for at olien løb ud i en balje.
Derudover, så var plæneklipperen sat til at klippe græsset 
så stråene højst var ½ cm. høje.
På dette tidspunkt var græsset nu små 20 cm. høj ... mindst.

Årsag :
En eller anden mandsling havde smidt gødning på græsplænen !
Og så vokser græsset altså hurtigt og højt !
Derfor er en gang græsslåning om ugen altså ikke nok !
Beklager.
Men ok, det vidste jeg jo ligesom ikke, at græsset var blevet fodret.

Til sidst tog det ene ord og arrigskaben over den #%§%¤&## plæneklipper,
så jeg sagde, at jeg først ville slå græsset igen om tirsdagen.
De to andre gutter + formanden og en suppleant i fortagnet gloede på mig,
som om jeg kom fra en anden planet.

Hen over weekenden fik jeg ordnet en del ting.
Alt var i sin skønneste orden.

Tirsdag kom og plæneklipperen fik en chance mere.
Jeg lagde hængelås og nøgler ind til venstre for døren.
Plæneklipperen startede i første huk.
Til gengæld var den uden skyld i alle de afbrydelser der kom.
Årsag :
Der kom så mange forbi og lige ville sludre med mig.
[ det var dælme da osse fint,
men kunne de ikke vente til jeg var færdig med at slå græsset ]

Endelig færdig.
Jeg fik ryddet op efter mig og stak hånden ind til venstre for døren.
* s k r i i i i g*

Årsag :
En eller anden mandsling havde sat den hvide balje med den sorte olie
liiiiiige inde til venstre for døren !

Hængelås og nøglen + min hånd var smurt ind i olie !

Det var ikke bare sådan et par småklatter,
nej,
det var godt og grundigt.

Efter en rimelig aftørring af hængelås og nøgler
lagde jeg tingene på noget avis papir da jeg ikke ved
hvordan man rengør noget der er smurt ind i motor olie.
Den hvide balje med den sorte olie satte jeg foran plæneklipperen
så andre ikke kommer galt afsted lige som jeg.
 Og skrev til formanden at jeg havde en ekstra hængelås jeg ville sætte
på skuret
og så håbede jeg ellers på at dem som havde hældt olien i baljen,
de så ville sørge for at opbevare olien i rette beholdere.

Nu hvor jeg er blevet smurt,
så ruster jeg vel ikke,
og knirke gør jeg skam da ej heller.














2 kommentarer:

  1. Åhhh da. Det har ikke lige været din dag(e). Håber du får en fredelig weekend.
    Søde pulsvarmere, du har fået strikket og de kan da kun lune modtager om hænder og hjerte.
    Knus

    SvarSlet
    Svar

    1. Det har været en nydelse at strikke disse enkle håndledsvarmere og jeg tænker modtageren får glæde af dem på et tidspunkt :o)
      Faktisk er de til min moster som er et helt særligt og kært menneske :o)

      Jeg er ikke klar over hvor lang tids holdbarhed der er på den slags olie ... men indtil nu har har jeg det ganske glimrende *he he*

      God søndag til dig.
      Knus her fra.

      Slet