Nu er nedtællingen for alvor begyndt.
Snart er det dagen før dagen ...
Imens får jeg lavet lidt, andre gange mindre
og igen helt andre gange får jeg lavet en masse.
I formiddags begyndte jeg på den grønlandske julekage,
den er til i aften hvor jeg skal se Julehilsen til Grønland.
I den time julehilsnen varer, bliver telefonen ikke taget,
og tankerne tager på langfart.
I den time julehilsnen varer, bliver telefonen ikke taget,
og tankerne tager på langfart.
Så vil jeg sidde og nyde kagen over en kop the eller kaffe.
Der skal selvfølgelig smør på denne julekage
Julekagen kan sagtens bages udenfor juletiden,
den smager lige godt af den grund.
I dejen kom jeg syltede appelsinskaller, sukat og rosiner,
min Aanaa ( Farmor ) brugte osse coctailbær.
I år havde jeg vist ikke modet til at komme cocktailbærene i.
Men måske en anden dag.
Da jeg som barn stod der på sidelinien
og så hvordan Aanaa lavede dejen med alt det der skulle i,
var jeg ret så benovet.
Der var farver i kagen,
mange cocktailbær, sukat, syltede appelsinskaller, kandiserede violer
og ikke at forglemme, rosiner.
Og ovenpå julekagen, blev der drysset perlesukker.
Hun var god til at bage, Aanaa.
Jeg tænker, at det var hjemme hos hende jeg lærte at drikke the.
I hvert tilfælde, så blev theen hældt op i koppen,
som derefter blev hældt op i underkoppen.
Med fingerspidserne holdt jeg fast på underkoppen,
der balancerede ovenpå fingerspidserne
og drak forsigtigt af den.
Vi brugte ikke sukker til theen,
derimod fik vi kandis, hugget kandis,
der enten lå og smeltede i theen, på underkoppen,
eller osse puttede vi kandissen i munden og drak theen dertil.
Som det kan ses på billedet,
så ligger der to grønlandske kogebøger på bordet.
Kogebogen med den orange ryg, er den ældste og den grønne er fra ca. 1988.
Jeg sad og sammenlignede opskrifterne på julekagen,
og endte med at lave den på *gefühl*
Indrømmet.
Jeg har taget en smagsprøve.
Og det smagte af mere.
Bag dagens låge, gemte der sig en skøn farverig snurretop.
Bag dagens låge, gemte der sig en skøn farverig snurretop.
Jo mere man trækker op i toppen af den,
jo hurtigere drejer den rundt når man slipper taget i den.
God jule ~ hygge til jer derude.
Mums, din kage ser god ud <3
SvarSletJeg håber for dig, at du får en dejlig aften <3 Kram
SletDen smagte ræ'ti' godt :o)
Jo tak, jeg havde en dejlig aften og helt for mig selv. Det er den aften på året hvor jeg ikke vil forstyrres og isolerer mig den time julehilsnen varer.
God aften til dig :o)
Knus her fra.
Dejligt, at din julekage smagte godt :-)
SletSådanne traditioner kan jeg godt lide <3 Kram