Sider

torsdag den 5. december 2019

5. December



I de senere år har jeg været på jagt.
På jagt efter nogle bestemte farver i glanspapir,
de farver som jeg synes passer 
i julens farver.
Nu om stunder,
er de mere moderne jule ~ farver der er kommet til.
Når jeg kommer forbi et loppemarked,
spejder jeg langt efter dem.
I stedet for, 
har jeg forsøgt mig med andre farver,
de har været kopipapir,
nodepapir,
sider fra en gammel bog,
reklamer.
Dog skal man lige være opmærksom på,
at der er visse papir typer
som er ret så skrøbelige.

Nodepapiret her,
er en af de skrøbelige,
det kan være papiret har mange år på bagen.




Til projektet skulle jeg bruge wc - ruller / køkkenrulle,




der blev tegnet og skåret op,
husker det fra barndommens tid,
at vi brugte en saks
og så fik vi to farver glanspapir,
vi måtte kun tegne på bagsiden af papiret,




når vi alle, i klassen, havde lavet to lanterner,
kom de op at hænge i klasseværelset,
først når vi fik juleferie,
fik vi dem med os hjem.




Bag dagens låge i dag, gemte der sig
en brunkage med glasur,
en stor af slagsen.





God jule ~ hygge til jer derude.



onsdag den 4. december 2019

4. December



I går fik vi risengrød i hytten her.
Risengrød med kanel ~ sukker og en smørklat,
for ikke at forglemme
den obligatoriske hvidtøl.
Se så breder julens dufte sig ganske langsomt.
Der blev en sjat tilovers af risengrøden
og for første gang i mange år,
lavede jeg klatkager ud af det.
Forinden blev gamle kogebøger kikket efter,
en tur på nettet,
og det hele blev til syvende og sidst
en blanding af forskellige opskrifter.
En skam man ikke kan smide lidt duft med ud,
når billeder bliver lagt op på bloggen.








Bag dagens låge i dag,
gemte der sig et billede
af et barn der kikker ud over byens julerier.




God jule ~ hygge til jer derude.





tirsdag den 3. december 2019

3. December



De sidste mange nætter,
har der været helt stille.
Koldt,
Røgen fra mange skorstene
er steget lige så stille 
lige lodret op.
Og langt langt deroppe,
funkler alle stjernerne.
Nogle gange synes jeg det kan være svært 
at løsrive sig fra at stå
helt stille
og så bare nyde synet.
I morges var ingen undtagelse,
dog syntes jeg
at stjernerne på en eller anden måde
synes uendelig meget længere væk.

Dagens tema er derfor disse forskellige
stjerner.




På biblioteket har jeg formindsket stjernerne
og blev faktisk helt glad for en mindre model.
De kan hænges op enkeltvis eller i en klase,
lige som man lyster.




På et loppemarked for lang tid siden fandt jeg denne 
bitte lille engle udstanser.
Selve englen er vel knap en centimeter lang,
den kan limes på et julebrev, en pakke, flere engle på en snor
eller hvor der kan være plads til en engel.




Bag dagens låge i dag, gemte der sig
en julegave med det dejligste røde bånd omkring.
Spændende hvad der mon 
ligger gemt inde under papiret
og sløjfen.





God jule ~ hygge til jer derude.




mandag den 2. december 2019

2. December



I dag for ræti' manne manne år siden,
blev min Bedstemor født,
det var sidst i 1800 - tallet.
Endnu flere år senere,
blev hun mor
til min onkel,
som i dag fylder 85 år.
Tænk engang, at få et barn på sin egen fødselsdag.
Sikke en gave.

Kreationerne i dag
 har været påvirket af 
Drille - Nisserne
fra i går.
Men lidt kom der dog fra hånden.




2 forskellige slags papirer,
lige hvad man lyster,




her med en diameter på 3 cm,
enten klippet eller skåret ud,




lim papirlapperne sammen og
fold de to runde papirlapper,
med mønsteret udad,




og på den lange side, en strøg med en god lim,
de øverste 1½ cm. har jeg limet sammen,
så der dannes et slids.



Bag lågen i dag gemte der sig,
et billede af et flag som drengen holder i sin ene hånd.




( nu er billedet et eller andet sted ... )
( 3. december : så fandt jeg endelig billedet )

God jule ~ hygge til jer derude.



( fingrene har danset rundt på tastaturet, for at finde de netop
overførte billeder, og med lidt held fandt jeg dem i en mappe ...
hvor der står 2017 ! ? ! ? Men fandt dem da )



søndag den 1. december 2019

1. December




I år, som andre gange, overrasker det mig på en eller anden 
forunderlig måde
~ det sørme ~ det sandt ~ december ~ 
at det altså er nu det er december.
Ligesom med et fingerknips,
er der gået et år
siden det sidst var december.

I dag er det tilmed 1. sømdag i advent,
det første lys i adventskransen bliver tændt
og lyser op
til tonerne af julens musik.




Jeg fandt ved et tilfælde denne lille jule bord-løber
med julemotiver der er lavet af kartoffeltryk,
i den spæde begyndelse af 70'erne.
Jeg mener at den blev fremstillet 
ved en klippe - klistre - dag,
hvor ens forældre kunne deltage.
Husker mor kom med til arrangementet,
hvor vores lærer stod i døren til klasselokalet
og gav hånd til hver enkelt forældre.
Det var på sin vis højtidligt.
Udenfor var det bælg ravende mørkt,
så de store lysstofrør i loftet sendte det skarpeste lys
ned over bordet
hvor alle materialerne lå klar.
Vores lærer havde sat brunkager og pebernødder frem
i et par skåle
og så var der saftevand til os unger i plastik krus,
mens vores forældre kunne få the eller kaffe til.
Og hvis jeg ikke tager helt fejl,
så gik jeg i 3. klasse.





Alt for sent kom jeg i gang med at lede efter en julekalender, 
hvor man åbner en låge og bag denne gemmer der sig et billede
som sender ens tanker på julens historier.
I en af boghandlerne sagde ekspeditricen : 
*Nååeh, en gammeldags julekalender*
Men hun måtte desværre melde alt udsolgt.

Vel ude gik jeg og grublede lidt, 
indtil det slog mig 
at årets julekalender det måtte da kunne findes netop her
På Køge museum er der mange spændende - heder
og det er bestemt et besøg værd.






Bag dagens låge i dag, gemte der sig
et neg granris og en lille rødkælk.




God jule ~ hygge til jer derude.



( Billederne af i dag, lader vente på sig,
det skal åbenbart bare drille,
tænker det er et par Drille - Nisser der er på spil )



tirsdag den 25. december 2018

24. December



24. December
Juleaften.

Tiden som synes så uendelig langt væk,
tankerne om alt der skulle nåes,
maden der skal være klar,
gaverne som skal laves færdig,
pakker som mangler lige en bestemt farve gavebånd,
mandlerne som absolut ikke må smuttes
og så dem der skal smuttes,
nydelsen af den gode julemad,
utålmodigheden over hvem som får 
mandelgaven
og ikke mindst,
hvad mon der gemmer sig
under det fine gavepapir ?

Spænding lige til det sidste,
heldigvis skal tiden ikke trækkes længere ud,
nu er det om at være i det.

Og nu er der så næsten et helt år til
den næste jul.

Julen er for mig osse tiden til eftertænksomhed,
tiden til stilhed,
 tanker til dem som står mig nær,
og tanker til dem som engang var mine nære.

Denne julens komme,
har stået på efterlysning af min skønne 
julestjerne,
som jeg fandt inde i det Grønlandske hus i København,
for et år siden.
Endnu er den hvor jeg må ha' lagt den,
da der blev pakket ned efter sidste jul. 
En ny julestjerne kom op at hænge,
dog under kritik,
da dens spidser ikke 'var som de skulle være'.
Heldigvis er lyset i den
så smuk,
når det begynder at mørkne udenfor.
For ligesom i Grønland,
lyser den op når den tændes.


Her kan du kikke lidt tilbage på dagene op til jul.
Det er små ting der kan laves for sjov,
enten med børn eller børnebørn, 
eller bare for hyggens skyld.
Småting der kan hænges i vinduerne, 
på væggen, pynt til bordet, på juletræet 
eller hvor man nu ønsker det.
Dertil, så er det osse rart med lidt godt til ganen,
i form af småkager, eller den grønlandske julekage.




Med den grønlandske hymne GUUTERPUT
ønsker jeg alle en 
 Glædelig Jul 
Tamassi Juullimi Pilluaritsi
Bag dagens låge i dag, gemte der sig et billede af 
det nyfødte barn
i forældrenes favn.
 



søndag den 23. december 2018

23. December



Først var der mange måneder,
så flere uger,
så dage,
timer og minutter.
Om lidt,
og ikke så længe til,
så er det juleaften.

Forberedelsen til denne tid
kan tage længere tid end man regner med,
mange gange 
er der ting jeg bagefter julen finder
og tænker 
*til næste jul må jeg huske det*
og så bliver noget der hører julen til lagt,
*så jeg ikke kan undgå at finde det til næste jul*.
Det kan så være,
at der er noget som dukker op til næste jul.
Til denne jul i år,
har jeg endnu ikke fundet min orange julestjerne
og fatningen dertil.
Jeg bliver ved med at sige til mig selv :
*det er julenisserne som har været på spil*

Jul er lig med traditioner
men oftes sker det,
at nye ting kommer til,
samtidig med at jeg gerne 
vil holde fast i nogle traditioner,
og andre traditioner 
får en tilføjelse 
af lidt nyt.

Sidst på dagen har der været en duft i køkkenet
som snart bredte sig rundt om i krogene,
og tillige med julemusik i baggrunden.
 
 
 

Man behøver ikke ha' et skarpt falkeblik,
eller lignende,
for at se, at der minsandten  ligger en 
sprøjtepose med en tyl i, 
på bordet.
Det tog mig flere forsøg,
først den med sprøjteposen,
så den med stempel og tyl
( der skulle bruges stærke muller, for at få dejen ud )
så til sidst fandt jeg 
den gode gamle kødhakker frem
og *voilá*
det lykkedes at lave nogle vaniljekranse,
undervejs duftede det skønt,
men de smager nu altså lige så godt
som jeg jeg husker.




Bag dagens låge i dag, gemte der sig et billede af
mennesker som er på vej hen til kirken.





God jule ~ hygge til jer derude.