Rim og Frost

Et sted her i Danmark,

så her sådan ud i morges.

Kong Frost

har gjort sit indtog.

Det kan være, frosten letter sit tag i landet her.

For allerede i løbet af mandag, skulle det blive varmere igen.

Jammen ... dér gik jo ...

Søren Gade,

tidl. forsvarsminister.

På vej ned mod Tivoli, et par meter fra indgangen, gik en pæn slank mand

og talte i sin mobil telefon.

Jeg kom til at se på mandens ansigt.

Sørme jow,

det var skisme da Søren Gade.

For 1½ år siden så jeg ham køre på de københavnske smalle veje,

ikke langt fra *Sommerfuglen*

Tivoli var godt besøgt af  børnefamilier i anledningen af Halloween.

Der er fra Tivoli's side gjort meget ud af udsmykningen,

ingen fejl på det.

Men ærlig talt, Halloween siger mig ikke noget.

Til gengæld,
så synes jeg det er en Skøn ~ Herlig tradition Tivoli har.
Hvert efterår kommer Danmarks største græskar ind i Tivoli.

Ved nærmere eftertanke ...
Der var altså ingen hjul på nogle af dem.
End ikke den største ...

Men flotte og dekorative,
det er de !

Se forresten den sjove Fætter der står på lur der,
der bag græskarret.

 

Jammen, er det ikke ...

Turen i dag,

gik først inden om det Grønlandske Hus i København,

hvor vi spiste frokost.

Det var grønlandsk lam

med kogte skrællede kartofler

og

kartofler med skræld

+ gulerødder

og så vældig god bruns sovs.

*mums*

Jeg fik hilst på én fra Aasiaat, som jeg ikke har set

siden ca. 1979.

Pudsigt.

Men jeg kunne genkende ham

og han blev så glad over at jeg kom over til ham.

Livet har vist sig fra sin barske side overfor manden.

Langt fra byen hvor familien bor og lever,

er han her i Danmark

og kæmper en brav kamp ovenpå en ret så alvorlig sygdom.

 Jeg ønsker det bedste for ham.

Det er så længe siden, at jeg har været inde i 

det Grønlandske Hus,

i København.

Nogle gange kan det føles som 

tiden bliver skruet år tilbage i tiden.

Andre gange,

er som tidens tand som har sat sit aftryk.

Men jeg glæder mig til at komme derind igen.

I dag for 36 år siden

... blev jeg konfirmeret.

Utroligt

at der trods alt er gået så mange år.

Tidligere på aftenen talte jeg ellers med mine forældre,

men kom fuldstændig helt fra begivenheden 

der ligger så mange år tilbage i tiden.

Jeg husker den første kuvert jeg fik,

lige da jeg kom ud fra kirken.

En kuvert der indeholdt,

hele 200 kr. ! !

Jeg blev så forskrækket,

lagde hurtigt pengene ned i kuverten.

*Nej, det kan ikke passe*,

tænkte jeg.

Så mange penge giver man da ikke ...

Hvis jeg kendte ordet : skødesløst,

ville jeg sikkert have brugt det udtryk, 

dengang.

Uanset hvor mange gange jeg kikkede ned i kuverten,

så lå der stadig 200 kr.
Jeg var flov over at modtage så mange penge
men følte mig rig på samme tid.

Jeg blev konfirmeret i en grønlandsk Nationaldragt.

Hvem jeg lånte den af, husker jeg ikke,

udover at de boede helt derude ved

Tipitoq.

Der var langt at gå helt derud,

dengang.

I dag ligger Tipitoq nærmest midt i byen.

Nationaldragten lå i en kuffert,

og så var kufferten låst ... og nøglen væk.

Nu havde jeg jo ikke læst Anders And for ingenting.

Så jeg spurgte konen om hun havde en hårnål.

Hvad hun end må have tænkt, så skjulte hendes udtryk det godt,

hvorpå hun gav mig en hårnål.

1, 2, 3,

*pling*

1, 2, 3,

*pling*

og kufferten var åbnet.

Det var en af de dersens gamle kufferter

som er blevet til et hit i dag.

Jeg prøvede dragten og kunne heldigvis passe den.

Derudover lånte jeg et par kamikker.

Bukserne havde jeg selv,

dem havde min Aanaa ( Farmor ), der boede i Ilulissat,
 syet til mig

og den hvide krave med broderi, havde jeg osse selv.

Den er forøvrigt fra  Ittoqqoortoormiit ( tidl. Scoresbysund )

Det var i kirken, i Aasiaat ( tidl. Egedesminde )
jeg blev konfirmeret af daværende præst, Magnus Larsen.

Joo, det var en helt særlig dag.

Snør Tøjet

Tøj ~ Snoren

Ind imellem så er der nogle ting man må tage op til overvejelse.
Det hvad enten, det er overvejelser i ens livsform eller bare sådan ... rent praktisk.

I dag var det nu det praktiske der stod for skud.

Længe har paraply ~ stativet set lidt hængt ud med en tøjsnor der var ved at give
slip rigtig mange steder på selve tøjsnoren. Og selvom jeg har indtil flere meter
tøjsnor liggende i skabet, så har jeg ikke fået taget hul på før i dag.

Først fik jeg brugt den blå tøjsnor. Den var nu temmelig tynd i det, til gengæld så har
jeg så meget af den, at den sagtens kunne køres gennem hele paraply ~ stativet hele 2 gange.
Det meste af middagen gik med at hive gammel tøjsnor af og sætte ny tøjsnor på.

Pludselig slog det mig.
Jeg havde jo en kraftigere tøjsnor i skabet. Så hurtigt fik jeg endnu en gang den blå tøjsnor
af og påmonteringen af den hvide tøjsnor tog sin begyndelse.
Nu var det ligesom at selve stativet fik 2 'korte' sider og 2 'lange' sider ...
Og ligegyldigt hvor meget jeg hev og sled i stativet blev det smallere og smallere på de 2
'korte' sider. På samtlige sider påmonterede jeg henholdsvis den ekstrem tynde blå tøjsnor
og den tykke hvide tøjsnor.

Men det ville bare ikke lykkes.
Jeg tog selve paraply ~ stativet af stangen og plantede min støvle solidt lige i midten af hullet.
Dét skulle jeg aldrig have gjort.

Der var kun een ting at gøre : Hive al snor af stativet og så ellers være lidt kreativ.

Efter at have savet nogle gevaldige store grene af Sydbøgen, har jeg nu ca. 5 m. tøjsnor fra
Sydbøgen hen til Taksen.
Derudover har jeg vel en 15 m. tøjsnor fra Lærken hen til en gran som jeg har beskåret ret
så kraftig. Det er ikke en hvilken som helst gran ... en 'Kanadisk Lærk' eller 'Kanadisk Gran'.
Der er ikke andet for, end at jeg må igang med at Google det og så ellers en tur ind til naboen
for at få det rigtige navn sat på plads. 

Tøjsnorene blev iøvrigt taget i brug lige med det wuns.