Denne smuksak, lå i min postkasse,
pænt pakket ind i en kuvert.
Da jeg åbnede postkassen lå der tonsvis af aviser,
og midt i det hele,
fik jeg øje på en velkendt håndskrift.
Jeg måtte liiiiige ... kikke og åbnede for kuverten,
indeni lå der en pakke
og hurtigt kom jeg ind og åbnede for den.
En billedramme,
med et fint perlebroderi rundt om rammen.
Det varmer mig at få den,
og hende der har lavet den,
er min penneveninde helt tilbage fra 1970'erne
da vi var en 9 - 10 år.
Jeg husker ikke helt præcis hvordan vi fik kontakt med hinanden.
Det må ha' været det år jeg fik engelsk i skolen,
og i begyndelsen måtte min mor hjælpe mig
med de engelske gloser.
Min penneveninde og jeg skrev sammen i nogle år,
jeg kom til DK, under uddannelse
og lidt efter lidt gled kontakten ud.
Senere,
langt senere i vist nok i to omgange,
90'erne og så en gang mere,
havde vi kontakt med hinanden.
Men pludselig var det gledet ud ... igen.
Gennem flere år har jeg mere end en gang tænkt :
*gad vide hvordan det går med M*
Jeg begyndte at surfe lidt på nettet,
googlede hendes navn.
Og *VUPTI*
Der kom en adresse frem på skærmen
og faktisk så gik der 2½ år før jeg tog mig sammen
og sendte et brev afsted.
Det var *M*
Nu har vi igen kontakt med hinanden, hvilket jeg er glad for.
Hurra for internettet.
Vi kan skrive sammen via nettet
og vi kan sende et rigtigt brev til hinanden.
I dag bruger jeg min allerbedste bog,
nemmelig denne engelske ordbog.
Det hænder jeg prøver at tjekke et engelsk ord på nettet,
men det ender med at vælger at bruge den engelske ordbog her :
This lovely frame was in an envelope, in my ( real ) mail box,
the day before yesterday.
When I saw the handwriting at the envelope, I just knew who had written to me.
I really had to open the envelope, just a bit ...
Inside there was a letter and this beautiful frame.
When *M* and I were teenagers,
9 or 10 years old I think, we became penpals.
It was in the beginning of the 1970'ties,
Right now I can't remember how we became penpals.
Upstairs, in the attic, I have almost all the letters from then.
In the beginning mom had to help me writing in english
as it was the first time I had english at school.
After some years I moved to Denmark
and because of some reasons we lost our contact.
In the 90'ties we began writing together again,
I had to move, and lost contact to *M*
For some years ago I began looking for *M*
found her name and address on the internet
and suddenly it was there !
But years past by, 2½ years,
then I sent a letter ...
It was *M*
and I am happy to be in touch with *M*
over the internet and by letters.
When I write in english,
I have my *blue book* as I called it,
the dictionary of contemporary english.
Sometimes I use the dictionary on the internet,
but I alwas end up use this *blue book* as it's better.
