Sider

mandag den 21. juli 2014

Aftenens billede



Tæt på.




Liatris Spicata.
Bedst kendt som Pragtskær.




Her i sin fulde længde.
I år er mine blomster og stauder knap så høje,
som de var sidste år.

I søndags så jeg denne Pragtskær, i hvid.
Den stod side om side med den lilla,
det gav et fint farvespil.



God fornøjelse til jer derude.


søndag den 20. juli 2014

Hvid Canna



Der er så mange blomster jeg ikke kan stå for.
Blandt andet denne smukke Canna.




Iflg. posen, som jeg købte den i, skulle den være hvid.




Men her den anden dag,
opdagede jeg at nu er var der to Cannaer der blomstrede.
En ny hvid og den første Canna, er nu begyndt at blive lyserød ~ grøn.
Ganske smukt.
Selvom højden ikke er med dem, så er de smukke alligevel.




Een af mine mange ynglings blomster er blandt andet disse :
Solhat.
Jeg har dem i hvid og rosa.
Efter de er blevet flyttet ... er det indtil videre kun den hvide der er dukket op.




Denne gule knap er en : Leucanthemum Virgatum.
På dansk hedder den : Margerit.
Den smørgule knap har en diameter på små 1,5 cm.




[ ikke just det bedste billede ]
Hvad jeg troede var ukrudt ... tror jeg ... er løvemund.
Dem har jeg et par stykker af og de er så fine når de blomstrer.
Da disse små grønne spirer begyndte at dukke op, 
var jeg lige ved at hive dem op ad jorden, 
men tænkte at de da lige skulle have en chance.
Heldigvis da.




God fornøjelse til jer derude.


lørdag den 19. juli 2014

Åben Have



I denne weekend osse,
er der åben have i Karise.
Du kan læse om det i Faxebugten

I dette skønne danske sommervejr,
tog jeg cyklen med i toget 
og stod af på Tokkerup trinbrædt.
Derfra cyklede jeg ad en bulet, hullet og snoet smal vej,
ned til huset hvor der var åben have i dag.

Allerede da jeg kom ud af toget mødte jeg det skønne syn
af valmuer i forskellige farver, morgenfruer, bladkroner, kornblomster
og sikkert flere andre blomster,
der gror lige dér i grøftekanten.
Tænker at det er landmanden der i tidernes morgen,
selv har sået frøene.

Smukt ser det ud !

Høsten er igang og store røgskyer forfølger mejetærskeren,
kornet er klar til at blive høstet, vinter rapsen ligeså.   

Vel ankommet på adressen bliver man budt velkommen,
til en kop frisk kaffe og hjemmebagt kage.
Undervejs kommer der fortællinger om haven,
hvordan den efterhånden er blevet til.
Og hvordan den og den blomst helst skal overvintre,
eller stå om sommeren.
Det er en som ved rigtig meget om blomster, træer og haven
i det hele taget.

Rundt om i haven er der hyggelige *kroge* 
hvor man kan sidde og nyde haven.
Livet.
Måske lægge planer for haven.
Eller fremtiden.

Der er så meget at se på i haven !
Det skal opleves selv,
så har du mulighed for det, så er der osse åbent i morgen.

Tag med på en tur i haven her og se lidt af herlighederne.





Det blev osse til et par nye planter til min eget bette frimærke.
Dog bliver det hverken lige nu eller senere i aften at 
de kommer i jorden, men en af de kommende dage.






God Sommer til jer derude.



fredag den 18. juli 2014

Så ka' hun lære det !



I min iver over at være
*Herre i eget Hus*,
gik jeg igang med en intermistisk hammer,
[ læs = kødhammer beklædt med en tyk karklud og en elastik om,
til at holde sammen på herlighederne ]



og løsnede i et moderat tempo siden på skabet
samtidig med at hylden,
der jo sad som om den er limet fast med
*Karlson Klister*
blev løsnet i den ene side ...




Efter møje og besvær fik jeg løsnet delene.
Kun for at erkenne :
... at det kan godt betale sig,
at tjekke skabet efter for div. huller til *nitterne*
Det havde jeg jo selvfølgelig ikke gjort !
For i min verden, i dag, så skulle hylden i skabet sænkes betydeligt
og skabet skulle males mælke ~ hvid.

Hylden er kommet tilbage hvor den oprindelig sad.
... der er nemmelig ikke flere huller i siden på skabet,
der tillader at hylden kan flyttes ...


Vedr. malingen af skabet 
og forresten listerne omkring døre og skabe ...
... så kom jeg i tanke om at det skulle ludbehandles.

Hmmm ... 

*¤##¤&§§§%%¤#*
Skabet og paneler ... bliver malet
.................................................................. en anden dag.
For nu er al maling vasket og skrabet af
og jeg er total flad.





God fornøjelse til jer derude.


onsdag den 9. juli 2014

Varmen slår alt omkuld



Denne blog følger jeg, fordi mennesket bag den har delt så meget med os
og gør det igen ~ igen bl.a. med sin give away.
Slå et smut om bloggen :o)





Blomsterhovederne tabte simpelthen pusten ...



... og hænger med hovedet ...
ligesom alle os andre.



Efter en gang førstehjælp
i form af vand,
rettede hovederne sig op og planten er igen køn at nyde.






God fornøjelse til jer derude.


søndag den 6. juli 2014

En køn plante



UGH ...
Jeg kan kun takke mig selv for,
at jeg ikke kan huske navnet på denne kønne plante.




Det er lige før de lyserøde blomster
fylder hele den kugleformede blomst.




Nærbillede af en køn blomstrende staude.



Lige nu er stauden på en 30 cm. og jeg tænker den kan blive op til en 60 cm.

Hvad hedder stauden ?
Har du et bud, så kom endelig med det.

Selv har jeg tænkt i pæon ~ baner, meeeen ...




God fornøjelse til jer derude.



Botanisk Have



Nu er der skrevet så meget om den,
nu har den igen ~ igen været vist i de forskellige medier,
så igår måtte jeg simpelthen ind og se den.

 Udenfor var der klister ~ varmt ...
men indenfor ... var der ulideligt varmt.
Jeg var heldig at komme på et tidspunkt,
hvor der kun var en 4 mennesker inde i Palmehuset,
i Botanisk Have.
 Det var kun for lige at se denne specielle blomst 
at jeg slog vejen om Botanisk Have, 
med mig havde jeg sovepose og alverdens pakke ~ nelikker.
Næste gang jeg tager ind i Botanisk Have,
bliver det uden *oppakning*.




 Klik evt. her og læs om 
Amorphopallus Titanium.
I udlandet bliver den omtalt som *Corpse Flower*
p.g.a. dens karakteristiske lugt af råddent kød,
når den blomstrer. 
Blomstringen kan forventes i den kommende uge,
så hvis du vil ind og se denne specielle blomst, 
er muligheden der nu,
fordi blomsten normalt blomstrer hvert 15. år.
Sidste gang den blomstrede, var faktisk den 21.6.2011
[  på Grønlands Nationaldag ].




Lidt blomster indkøb blev det da osse til ...
Digitalis, i den lyserøde farve,
en hvid *knap ~ blomst*
og så endnu en lyserød fin lille blomst ... som jeg 
desværre glemte at få navnet med hjem på.
Altså må jeg ind til Botanisk Have inden alt for længe.




I det 1½ døgn jeg ikke var hjemme,
sprang denne ~ hvad jeg troede var en fresia ~ ud.
En rust ~ rød daglilje.




Og sørme om ikke den fine lille lyse gule daglilje
osse blomstrer.



God fornøjelse til jer derude.