Sider

søndag den 8. december 2013

8. December


Om det er dette
( tågen )



som har sat mig i laveste gear
eller denne leveform jeg levede fuldt ud i går :

Sekretærens 12 diætregler :

1. Hvis du spiser noget, uden at nogen ser det, indeholder det ingen kalorier.

2. Hvis du drikker sukkerfri sodavand og samtidig spiser en chokoladebar, vil alle kalorierne i slikket blive elimineret af de manglende kalorier i den sukkerfrie drik.

3. Hvis du spiser sammen med andre, tæller kalorierne ikke, hvis du blot spiser det samme, som de gør.

4. Fødevarer, der indtages af helbredsmæssige grunde, såsom chokolade, cognac eller ostekager, tæller ikke med.

5. Hvis du sørger for at opfede alle personer i dine nærmeste omgivelser, vil det få dig selv til at se tyndere ud.

6. Fødevarer, der indtages under en filmforevisning, tæller ikke med, idet de indgår som en del af et underholdningskoncept og ikke som led i din ernæring. Det gælder fx chokoladestænger, popcorn, pebermyntepastiller, franske mandler og alle typer bolsjer.

7. Ituslåede eller knuste småkager indeholder ikke kalorier, de er forsvundet under knusningen.

8. Alt, hvad der slikkes af knive eller skeer mens du fx tilbereder søde desserter, indeholder heller ingen kalorier.

9. Fødevarer, der har samme farve, indeholder samme mængde kalorier, fx spinat og pistacie-is.

10. Chokoladens farve er universel, og den kan derfor erstatte et hvilket som helst andet fødemiddel.

11. Alt hvad man spiser stående, er fri for kalorier. Det skyldes formentlig tyngdekraftens indvirkning på kaloriernes vægtfylde.

12. Alt hvad man spiser af en andens tallerken, er fri for kalorier, eftersom kalorierne rettelig tilhører den anden, og derfor vil hænge fast på hans tallerken.

God jul og nyd den med god samvittighed :-)
[ fundet på nettet ]


Der skal skæres flere strimler til disse stjerner,
jeg vil nemmelig gerne have glasset fyldt op med dem.


Og her et par sørgelige engle.
Jow, ideerne var skam da gode nok.
Det er tilladt at trække på smilebåndet med lyd på.
På min tur i dag fandt jeg nogle fyrrenåle og
havde en rigtig god tanke om hvordan de skulle bruges
til engle ...
Ligegyldigt hvad jeg har forsøgt mig med,
var det som at have 10 tommelfingre.
 Mindst.


Om ikke andet, så har jeg fået lavet det første julebrev.
Endnu ved jeg ikke om jeg limer motivet fast på det
grønne karton, for så kan modtageren jo hænge julemotivet op.
Hvis jeg limer julemotivet fast på kartonnen, så kan julebrevet
stå delvist åben på bord eller hylde.




En god 2. søndag i Advendt til jer derude.




lørdag den 7. december 2013

7. December


Dagen i dag står på :
The,
kandis ( æææælsker det )
julemusik,
oprydning ( jeg vil nu hellere jule og lave så lidt som overhovedet muligt ).
Og så må jeg lave lige hvad jeg har lyst til ...
... når alt det kedelige er overstået.




Jeg har allerede været lidt i gemmerne,
kikket i gamle mapper og gamle bøger.
Det bliver ikke så meget nettet jeg bruger som  jeg ellers
havde troet.
Det er nu mere biblioteket som bliver flittigt besøgt.

I dag har jeg været om denne blogger som har to bøger på højkant.
Bøger som jeg hellere end gerne vil være den glade ejer af.
Der er noget særligt over bøger fra den tid.

En god lørdag til jer som godt igang med juleforberedelserne,
eller oprydninger rundt omkring.
Bodil har jo sikkert ikke været lige blid for alle.


Åh jo.
Hvis jeg kunne finde ud af det ... ville jeg have indsat lidt jule musik.
Den der jule ~  nedtællings ~ ting har jeg bare i år ikke kunne finde.
Det er en bestemt een og dem jeg er stødt på,
på nettet faldt ikke lige i min smag.

Hmmm ...

Tror jeg finder en jule ~  nedtællings ~ ting frem til nytåret så ;o)




fredag den 6. december 2013

6. December


Hvor er det altså bare så længe længe siden
at jeg har sat helle nelliker i en clemmentin
eller en appelsin.
Der kan laves et utal af mønstre på appelsinerne og clemmentinerne,
det er bare om at prøve sig frem.



Men hvilken dejlig duft der spreder sig i køkkenet ...



Stjerneanis,
dem der ligger forrest,
prøv at lægge en stjerneanis i en thekande ( bare lad den ligge til der ikke er mere
the i kanden ) det giver theen en dejlig smag.
Dog skal man lige være opmærksom på at
thekanden eller termokanden kan lugte af stjerneanis
temmelig længe efter.

God fornøjelse med clemmentiner, appelsiner og nelliker.



torsdag den 5. december 2013

5. December


Så er denne *Fætter* fundet frem i
den tilbagevendende årlige begivenhed :
Julen.

Jeg har haft denne fantastiske blomst i lidt over et år.
Navnet er Jericos Rose.
*JR* står lige som sidst i denne gule skål med vand i,
som dagene går,
folder den sine blade ud og fylder det meste af fadet.




Jeg håber i alle kommer godt igennem den storm
og orkan der i disse timer hærger Danmark.
Pas godt på hinanden derude.


onsdag den 4. december 2013

4. December


Efter en lang tur på *Memery Lane*
gik jeg igang med skæremaskine og et virkelig
gammelt nodehæfte.
Faktisk var det så mørt, at jeg undervejs
måtte lappe en af strimlerne sammen og andre steder
er node papiret så skrøbeligt, at det næsten ikke
tåler en gang bøjning.


Heldigvis lykkedes det at få flettet stjernen.
Turen på *Memery lane*
kommer på bloggen en anden dag.


En god aften til dig som kommer her forbi.




tirsdag den 3. december 2013

3. December


Lidt klipperi og et par stjerner er næsten klar til at komme
op i vinduerne.
Modellen til stjernerne er 26 år gammel,
men still going strong den ene gang om året.
Jeg har formindsket den største af stjernerne
på en kopimaskine og er vældig glad for resultatet.




God fornøjelse hvis du selv skal igang med lidt papirklip.


mandag den 2. december 2013

2. December


Her ligger der et par stykker af dem,
de løse ender
som skal hæftes og fæstnes på en snor.
Dem der får flagene, får dem med et bette julebrev og fra
tidligere år, ved jeg de bringer glæde.
Opskriften har jeg fundet hos denne blogger



Dette sjal, som jeg kalder *mit tog ~ sjal*, strikker jeg lidt på hver dag
når jeg kører de ca. 12 min. i toget på vej til arbejde.
Her på det sidste har det bare trukket tænder og jeg har måtte
trævle op ...
Og trævle op ...
Igen i dag måtte jeg trævle op ...
Der manglede en spids på sjalets kant.
Af en eller anden grund, så er det dumt at sjalets midte er på 20. spids.
( og ikke 40 som jeg kom til at skrive først )
Så nu må jeg strikke den 41. spids, så jeg kan videre med resten af sjalet.
Iøvrigt, så står der jo osse i opskriften, at sjalets spids, er på et ulige antal *spidser*
Indtil jeg måtte trævle op i dag,
var der 250 masker ialt.
Næste gang jeg når dertil, hvor jeg bare kan strikke og strikke,
er der vel 260 masker ialt

De fine maskemarkører kommer fra denne multi krea ~ woman
og er ikke til at undvære i et strikketøj som dette.




( jeg er godt klar over den dårlige billede kvalitet, beklager )