Billeder af i dag

Billeder af i dag

I storm og slud ...

... må vi væbne os med tålmodighed.

Igår var jeg tidlig hjemme og kunne følge hvordan vejret udviklede sig.

Jeg havde købt mig en pakke kiks og ville spise et par stykker alt imens jeg 

skulle nyde en varm kop kaffe.

Der var intet af det der blev nydt, 

for det var med bekymring for om datteren overhovedet kunne komme hjem,

om taget på det bette skur jeg har i haven ville holde,

om taget på udestuen ville holde til de vindpust af orkan styrke der hang lige ovenover.

At flere ting vil komme flyvende og lande lige midt i haven, 

havde jeg forventet. 

Umiddelbart ser det ud til at jeg er nådigt sluppet.

Kiksene blev spist ud på de første morgen timer, 

jeg kunne alligevel ikke rigtig sove. 

Kaffen blev udskiftet med vand og nu skulle det bare blive lyst hurtigst muligt.

Datteren var et par timer om at komme fra Roskilde til Køge ...

En tur der normalt varer en halv time.

I Køge måtte hun overnatte hos en veninde da togene var indstillet.

( Billedet fra igår er lånt fra nettet )

Da jeg kikkede ud i haven her til morgen, så det fredeligt ud.

I løbet af de første natte timer var jeg ude og fjerne den store vandtønde ( 210 liter ),

heldigvis havde jeg tømt den for vand dagen forinden. En stor sort affaldsvogn blæste rundt

i haven, den fik jeg nedlagt. Materialer til det ny tag til udestuen, havde jeg 

anbragt inde i udestuen og selve det ny termotag lå ude ved gavlen ...

Det ligger der endnu ... pheeew ...

Taget på det bette skur er der sørme endnu, 

til gengæld er halvdelen af tagpappet fløjet sin vej.

Nu pisker regnen ned og det stormer ... men heldigvis ikke som i aftes og i nat.

Så jow, jeg er nådigt sluppet.

Jeg håber i derude er kommet godt gennem det sidste døgn

og uden for mange skader.

En god dag til jer.

Tænder et lys for dig

Tænder et lys for dig,
sender en tanke til dig,
dit liv her på jorden er nu forbi.




Her til aften kl. 18:55
ringede telefonen.

Det var far som bragte beskeden om at mor nu er død.
Far havde siddet og holdt mor i den ene hånd,
min søster holdt hende i den anden hånd.
De to har været om mor i den sidste tid,
de var der osse da hun gav slip på livet
og sov stille ind.

Efterår

Dagens billeder.



Efterårs farver.

Efterårs stemning.

Billeder af i dag.

Lidt opdateringer

Jeg ved snart ikke hvad der er værst.

Og måske alligevel.

Mens far var i Nuuk for at gennemgå tredje operation for brok,

lød han friskere end han har lydt de sidste to uger.

Han fortalte at operationen var gået lige efter planen

og han følte sig godt tilpas.

Han var glad i stemmen og lød helt let.

Dagen efter lød han knap så optimistisk,

var lidt ked af det og havde slet ikke lyst til at tale

med mig i telefonen.

Han fortalte at der var *nogle tal* som ikke var helt gode.

Da jeg spurgte ham hvilke tal,

svarede han : *Det går jo nok*

Jeg ville ikke presse ham til at sige noget

og kort efter afbrød vi samtalen.

Begge samtaler havde en varighed af 1½ til 2 minutter.

Men det er minutter hvor jeg har fået lidt

at vide.

Da jeg ringede til far i fredags, sad han i lufthavnen, i Nuuk.

Jeg anede ikke han var på vej hjem, men han sagde

at han skulle lige høre hvad de sagde over højtaleren,

dog lovede han at ringe så snart han var hjemme igen.

Det var den samtale.
Fredag aften gik og over midnat gik jeg i seng.

Lørdagen gik,

uden jeg hørte fra far.

Af erfaring, ved jeg at ringer jeg til mor og fars telefon

og den bliver taget af min søster, 

så bliver røret ganske enkelt smækket på.

Det er bare så ubeskrivelig, mærkeligt.

 Hen over eftermiddagen i dag ringede far.

Ikke anklagende eller irettesættende,

men noget der minder om det, 

sagde han med det samme at jeg havde råbt og skreget af mor

i telefonen tidligere på ugen.

At jeg skulle ha' skreget til mor at jeg sq ikke tog min mobil

telefon med på arbejde,

at mor havde ringet flere gange til mig om tirsdagen

og at jeg til sidst havde knaldet røret på.

I baggrunden sad min søster og kommenterede det far sagde til mig.

Historien er helt anderledes.

Desværre for min søster, var min datter hjemme da hun

ringede mig op i tirsdags,

så min datter hørte hvad der blev skreget i telefonen

og hun rystede chokeret på hovedet over det.

Alene den rent fysiske afstand

gør jo at vi ikke sidder overfor hinanden og kan se hinanden i øjnene.

Stakkels far der på sin måde sagde : *I må tale sammen*

Her flegnede min søster ud : *Jeg gider kraftstejleme ikke tale med den møg-kælling*

( møg-kællingen er mig )

Jeg sagde til far : *Hvor er det synd at det er dig der skal sige det hele,

for du har nok at se til og du er oven i købet lige blevet opereret*

I baggrunden fortsatte min søster sine eder og forbandelser over mig.

Jeg nåede at spørge far hvordan det går med mor.

Han svarede at hun sov, havde ikke spist p.g.a. sygdommen ( kræft ),

og at hun ikke kan tale men hvisker når hun vil sige noget.

Pludselig begyndte far at sige, at han jo lige var blevet operet
og var kommet hjem *her den anden dag*.
Lige da, lød far uklar.
Det undrede mig !
Og gør det stadig.

Stakkels stakkels stakkels far.

Der er så mange uafklarede tanker og spørgsmål der kværner

i min knold lige nu.

Men alt andet lige, så er jeg af den overbevisning

at sorg har *man* ikke eneret på.

*man* i denne sammenhæng er min søster og far.

Der er tanker som jeg tænkt på mere end een gang.

Svarene får jeg aldrig.

Her tænker jeg på min søster.

Hvad der har gjort at hun er så gal i skralden på,

aner jeg vitterlig ikke.

Oven i det hele fyger det med beskyldninger mod mig

som er grebet ud i den blå luft.

Jeg end ikke kommenterer dem.

Hvis jeg skal holdes ude af mor og fars liv,

som det er nu, 

så giv slip på mig.

Og lad være med at komme med urigtige ting om mig.

Tag hellere og sig hvad det er du eller i forventer af mig.

*du* er i denne sammenhæng min søster.

Jeg er ikke tankelæser.

Som det er lige nu, så er det nedladende og fordømmende og afvisende

henvendelser jeg får over telefonen.

Et ord jeg har løbet panden imod muren flere gange de

sidste par uger er :

Ærlighed.

Hvor blev ærligheden af ?

Den ærlighed jeg blev opdraget med

som jeg nu kan se,

bare er et ord.

Solen skinner

På denne dejlige dag hvor solen skinner,
har jeg taget en dyb indånding og har valgt at
dagen i dag bruger jeg på mig selv, min datter og haven.

Her en smuk *Stolte Kavalerer*
Billedet blev taget med strakte arme over hovedet !
Ganske godt skudt, hvis jeg selv skal sige det :o)



De grønne blade er osse ramt godt, synes jeg.
Mellem de to stængler, er der en frøkapsel og det er denne
som minder om en bispehue,
Lige nu er der små grønne blade om *bispehuen*

Under * ~ * ses *bispehuen*
Til næste år smider jeg et par frø i jorden,
dog vil den Mirabilis ( Kl. 4 Blomst )
ikke få samme flotte farve som moderplanten,
så spændende bliver det, når den engang blomstrer.

I de forgangne dage er der blevet banket her i hytten.
Det var dér billedet skulle hænge og op kom det ...
men blev taget lige så hurtigt ned igen.
Efter forsøg nr. 5 lykkedes det ...
( godt der er noget der hedder pollyfiller )

På vej hjem i det strålende solskin,
så jeg at der lå en masse ( ! ) planter til afhentning
ude foran et hus.
Jeg kunne snildt have hentet tre murerbaljer fyldt med stauder,
men der skal jo osse være til andre ... så nøjedes med en enkelt murerbalje
fyldt med div. stauder. Og så fik jeg sørme osse stukket en pose i hånden fyldt med
bitte små løg.

Jammen, jeg er måløs ... !

Der er bl.a. store Iris i forskellige farver, flox, dagliljer, store husløg.
Og jow, forresten !
Jeg fik osse en Tudse Lilje.

Ægteparret der deler så gavmildt ud fra deres have, sagde at
alternativet var at køre det på genbrugspladsen.

Mange mange Tak, siger jeg.