Jeg er nybegynder i alt dette her, både med hensyn til blog og billeder.
Nu har jeg siddet og læst og læst ... så lidt praktik måtte der til.
Det var hvad jeg kunne drive det til. For da jeg ville sætte billedet ind,
ja - så var der bare lukket hos Picasa.
Dog er det ikke muligt at ændre farven mellem den ydre sorte kant og
den hvide polaroid ramme.
Jeg håber andre kan se det samme billede her, som jeg kan,billedet tog jeg igår.
Overskriften burde måske ha' været : Dåsens indhold eller Hvad hjertet er fyldt af
Lige siden *Julehilsen til Grønland* blev vist på DR1 første gang, har jeg set
samtlige udsendelser.
Før hen blev *Julehilsen til Grønland* sendt 2. søndag i advendt, og for nogle år
siden ændrede DR så sende tidspunktet.
Når jeg skulle se *Julehilsen til Grønland* allierede jeg mig med en kande frisk
brygget kaffe, klejner og en rulle køkkenrulle.
Jeg har altid valgt at se udsendelsen alene, da jeg bliver berørt af den.
Kaffen og klejnerne blev fortæret under udsendelsen og så kom afslutningen
på julehilsnen : *Guuterput*.
Med tårene silende ned ad kinderne, sang jeg med og sendte min familie
deroppe, langt mod Nord, en tanke.
Mens jeg var studerende, respekterede de øvrige kollegianere det og vidste
at jeg lige skulle have en tudetur efter udsendelsen, når den var overstået, gik
jeg ud i køkkenet til de andre.
Senere hen, da jeg boede sammen med min datters far, så jeg udsendelsen
alene. Osse udstyret med kaffe, klejner og køkkenrullen.
Der er det med traditioner / gentagelser, de er ens.
Når jeg den dag i dag ser *Julehilsen til Grønland*, har jeg garderet mig med
kaffen, klejnerne og køkkenrullen.
Historien bag *Guuterput* er den, at en kateket hører en flerstemmig sang lige før
han faldt i søvn. Næste dag skrev kateketen sangen og melodien ned.
Guuterput er ikke en sang som sådan, det er ej heller en salme, det er en hymne.
Når denne synges, synger man indledningsvis *første vers*, som ikke fylder mere
end en linie - hvis man kan sige det sådan.
Derefter rejser alle sig og synger.
Som barn husker jeg, at den var en del af julen, noget ganske særligt.
Det er den stadig.
Om jeg har fundet de vise sten, ved jeg ikke, men jeg vover forsøget og prøver at
sætte youtube indslaget ind.
Og nu er det jo dagen før dagen.
Jeg vil ønske jer der læser med her : Glædelig Jul