Sider

fredag den 21. december 2012

Årets længste dag



I dag, samme dato som for 8 år siden, på årets korteste dag, tog min datter og jeg op til min hjemby på Vestkysten : Aasiaat
Selvom det er årets korteste dag, blev dagen dengang, årets længste da den blev øget med hele 4 timer.
Da vi havde været deroppe en 3 dages tid, kikkede min datter pludselig ud af vinduet og udbrød spontant : *Hvor er der altså mørkt derude, mor* 
Klokken var på det tidspunkt ved 10 tiden om formiddagen. Og jo, det var mørkt.
Der var lyst mellem kl. 11 - 14.
Jeg kunne ikke forklare min datter dengang, at der havde været lige så mørkt de øvrige dage osse. Hun havde været så optaget af sin Aanaa og Aataa ( Bedstemor og Bedstefar ), at hun slet ikke havde bemærket, hvor mørkt der egentligt var.


lørdag den 15. december 2012

Småtings ~ afdelingen



Et par grydelapper er blevet færdige sammen med nogle engle og et par flag.
Det har været ganske hyggeligt at pakke dem ind og modtagerne er skam osse
blevet glade for dem.

Opskriften på grydelapperne kan findes her hos denne blogger, ligesom opskriften
på flagene osse er at finde på samme adresse.









Det har været ganske hyggeligt at pakke de forskellige småting ind. Selve indpakningen 
har vakt stor glæde hos modtagerne.


onsdag den 12. december 2012

Posten kom lige forbi



Der er dage hvor man kan føle sig som en Lykkens Pamfilius.
Igår ved halv fem tiden kom posten med post til mig.
Jeg havde netop taget varmt tøj på for at gå ud og tømme postkassen og havde nær fået *et føl på tværs*
For lige på den anden side af døren stod posten  med sin ene hånd, knyttet og hævet, klar til at banke på døren.
Det så, så komisk ud og i bedste tegneserie stil.
Havde jeg åbnet døren blot 1½ sekund senere havde posten banket på min pande.
Han blev da lige så overrasket som jeg, og jeg kunne ikke lade være med at grine.
 
Det som posten kom med, kunne ikke være i postkassen.
Og et smugkik her, så kan du se herlighederne i den.




Jericos Rose er jeg spændt på. Jeg venter et par dage med at søsætte den, for jeg vil så gerne se den blomstre juleaften.
Sådan ser den ud lige nu



Jeg er virkelig forgabt i hånd ~ arbejdsblade fra 70'erne og tidligere og giveren som jeg har modtaget alle disse fra er,  Tove med denne kreative blog.
Nogle mandler med lakridssmag og jeg vil bare lige sige : de smager altså godt !
Ude i min bette have er der et fuglekvidder og fugleklatter ( når der bare ikke er sne ) ... Nu kan jeg efterhånden få sat navne på dem, for i kassen lå nemlig en bog om fugle .
Opskrifter på lidt forskelligt var osse med i pakken. Jeg kan ikke sige mig fri for at være lidt af en samler, opskrifter er een af tingene, så det bliver spændende at afprøve nogle helt nye opskrifter.
Et par ark glasbilleder lå der sørme osse. I denne tid når jeg skriver julebreve klistrer jeg gerne glansbilleder på brevene. De bliver lidt mere personlige.
Jammen, en bog om forskellige måde at væve på, var der osse og cellofanposer og nogle søde lommeletter, og en julehilsen :o)

Det er altså som en slags juleaften, når en sådan pakke lander. Jeg glæder mig over det må lige hen og se på noget af det, røre det.
Mange Tak skal du have.



søndag den 9. december 2012

Hvad skoen gemte



Igår aftes fik jeg besked på at sætte min sko i vindueskarmen.
Da jeg stod op her til morgen havde jeg glemt alt om det indtil jeg ville se ud af vinduet, så gav det et ryk i mig.

Sådan så min sko ( sandal ) ud, da jeg kom hen til vinduet.



Og dette var, hvad der lå inde i det brune papir :




Bogen er fyldt med opskrifter på gode retter, dessert og småkager.
Sjovt nok fik vi igår frikadeller ( dem er der osse en opskrift på inde i bogen ) og de brændte næsten ikke fast på panden. Ydermere, så smagte de endda godt. Nu har jeg osse øvet mig på at lave frikadeller i næsten 4½ måned, ovenpå en opskrift fra min onkel, så mon dog ikke jeg lærer det på et tidspunkt.

Jeg beundrer virkelig dem som kan lave mad
Tænker at bogen bliver min støtte ~ pædagog.


mandag den 3. december 2012

Mere sne



Og sådan så her ud lige over middag.















Og jow, det var en kølig fornøjelse at være ude.
Frosten har bidt sig fast overalt.
Men smukt ser det ud.
Derude.


søndag den 2. december 2012

Den første sne



Så faldt den første sne.
Ufatteligt at sneen bare daler lige så stille ned.
Jeg nåede da osse at blive oversprøjtet med *grødris* da en ambulance for fuld udrykning drønede forbi mig med hjulene i den dybeste vandpyt med *grødris*

Her lidt billede spam fra turen i dag.















 




lørdag den 1. december 2012

Den første dag i December



Så kom 1. December.
På forunderlig vis, så synes jeg det i den grad er kommet bag på mig. Hvilket jo ikke burde være tilfældet, da 1. december jo kommer samme tid hvert år !
Hmmm ...

Julepynten er end ikke kommet frem, hvorimod de engle jeg har hæklet på i den senere tid har gjort garnnøgle ~ bunken mindre.
Englene bliver sendt med i de julebreve jeg skal have afsendt i næste uge.

Derudover er jeg faldet over denne fantastiske blogger : The Royal Sisters
Selv er jeg gået igang med at hækle de oldemor ~ firkanter ~ hjerter, juletræ, stjerne og cirkel, som Michelle har kreeret og lagt en DIY opskrift ud på.
Dejligt når andre kreative mennesker deler deres opskrifter med andre.

Hvis jeg kunne finde ud af det, ville jeg gerne have lagt et jule ~ musik stykke ud på bloggen her som kunne nydes her i december. Foreløbig vil jeg sidde og lytte til noget Grønlandsk julemusik.