Sider

lørdag den 31. maj 2014

Det' en ommer ...



Hvad det har taget mig mere end 
sved og næsten tårer og næsten opgivenhed 
blandet med en skovl fuld surhed der blev blendet
med arrighed,
det fik lov at koge nogle timer [ læs = over 5 timer ]
Ialt har jeg fået mixet 9 film sammen,
og som jeg ikke kunne smide på bloggen
fordi det kun var allerførste billede der dukkede op.

Men så lykkedes det mig på 5 min. 
at få filmen til at køre.

Da jeg er ganske sikker på
at jeg nemt kan lave samme fejl igen,
har jeg skrevet fremgangsmåden op,
punkt for punkt.

*pheeeeeew*


Hvis du har lyst til at se filmen fra igår kan du se den lige her.
... eller scrolle lidt ned ...



God fornøjelse til jer derude.


fredag den 30. maj 2014

Fisker ~ Huset



I dag har jeg været ude på en længere cykeltur.
Turen gik om Fisker ~ Huset,
der ligger lige ned til Stevns Klint.
Hvert år 1. Maj 
åbner Fisker ~ Huset,
her kan man så købe forskellige håndarbejder
som pensionisterne har lavet.
Prisen for den enkelte vare er :
udgifterne på materialerne.

Det synes jeg er billigt sluppet !
For det er fine sager der bliver nørklet med hen over vinteren.
Det er osse pensionisterne der selv
sidder og sælger de forskellige ting på skift.

Jeg vil bare lige sige :
Der er a l t.
Postkort, træ ~ ting, smykker, julepynt, nisser, dækservietter, grydelapper, huer, vanter,
 iphone ~ etuier,sjaler, tørklæder, små tasker og store tasker, gyngeheste, trøjer, strømper,
 baby tøj, tæpper, toilet ~ tasker, flakonner, filtede hjemme ~ futter, små broderier
patchwork arbejder, div. ting i ler og en masse andre ting ...
Sagt på godt dansk :
*You name it*

Det lille bitte bindings hus er bestemt i et besøg værd.
Det ligger klods op ad den gamle kirke i Højerup
og i fint vejr, kan man se over til svensken.
Tag et kik med.


video



For mange år siden, da mine forældre var på ferie her i DK,
sagde jeg en dag til dem,
at nu skulle vi en tur ned i Fisker ~ Huset.
Vi kom derned, gik en tur i Lunden og endte i det bette hus med stråtag på.
Hvilke forestillinger far havde, ved jeg ikke,
men bagefter sagde han, at havde kikket i hjørnerne
derinde i Fisker ~ Huset,
for at se efter hvor de mon gemte fiskene.
Den grinede vi meget af og han fik da osse at høre for den 
senere hen.

Her kan du læse lidt om Fisker ~ Huset.
Klik på billedet ude til højre, efter teksten er der et billede af
Fisker ~ Huset set fra bagsiden.


På turen cyklede vi forbi marker, nogle som stod *tomme* end ikke ukrudt var der,
andre hvor kornet stod og nejede i vinden.
Smukt så det ud.

Vejret viste sig fra sin smukkeste side,
med højt til himlen og lidt [ læs = meget ] blæst.





God fornøjelse til jer derude.




onsdag den 28. maj 2014

Små stauder



En af de ~ ikke så mange ~ stauder jeg har i haven,
er denne :
Astrantia Margery Fish,
bedre kendt som : 
Stjerneskærm.
Den findes i så mange farver, hvilket jeg ikke anede.
Den første jeg stødte på for mange år siden,
er den almindelige hvide.
Igennem flere år har jeg drømt om at få denne staude,
jeg synes den er så fin og elegant.
Efter at have googlet på stjerneskærm, 
kan jeg se at der findes så mange forskellige farver stjerneskærm.
... så jeg ved godt hvad jeg skal kikke efter,
hen ad efteråret.



En anden staude jeg altid har drømt om at få, er denne :
Gul Fredløs.
Sidste år gik ønsket faktisk i opfyldelse,
et ægtepar i byen her satte en masse stauder ud foran deres hus,
og så kunne man tage hvad der var.
De fortalte at de hellere vil sætte stauderne ud foran huset,
frem for at smide stauderne ud på genbrugspladsen
 og sådan at andre kan få glæde af planterne.
God ide !
Ikke nok med at jeg fik den gule fredløs,
sørme om ikke jeg osse fik Hvid Fredløs.





Hvilken plante eller staude der er min absolutte ynglings,
har jeg ingen ide om.
For der er så mange blomster ~ planter ~ stauder,
som jeg holder så meget af
og dem jeg har,
passer jeg godt på.

Vortemælk,
er osse en jeg sætter pris på og sidste år fik jeg denne røde af slagsen.
Snart går jagten ind på den grønne af arten.




Slutteligt vil jeg runde af med denne særlige yndige Liljekonval.




Og med denne konval,
vil jeg tilføje et skriv til gårdagens indlæg.

Det var nemmelig sådan, at jeg skrev et brev til far.
En sygeplejerske lovede at brevet ville blive læst op for far,
om han nåede at høre brevet, ved jeg ikke.
Men jeg håber han fik det med på sin sidste rejse.
Dog kom sygeplejersken med fantastisk god ide,
hun ville sørge for at far og jeg kunne *tale* sammen via Skype.
Straks gik jeg igang med at installere Skype,
og netop da jeg var færdig med installeringen af programmet
fik jeg desværre den besked om fars dødsfald.

Men den ide,
med at kunne tale sammen via Skype,
synes jeg er så god 
at jeg vil nævne den.
For er afstandene store, så er muligheden for at tale sammen
til stede på forskellig vis.
Den er hermed givet videre.



God fornøjelse til jer derude.

 


tirsdag den 27. maj 2014

Tak



Lige nu viser livet sig fra sin barske side
og det kræver sin mand 
at være så bredskuldret,
som jeg føler jeg er i disse dage.

Lørdag den 10. maj
tog datteren og jeg ind til København.
Helt inde i Christianshavn og Nyhavn, hvor far ofte kom,
især da han var på arbejdsmarkedet.
Dengang,
det hed KGH.
Vi gik ad de gader og stræder,
hvor jeg har gået med far.
Et eller andet sted, lunede det mig
at der var liv i gaden.
Overalt inde i København var der sang og musik og glade mennesker,
der var nemmelig Melodi Grand Prix
Det var lige i fars ånd.
Han nød at der var andre omkring ham.
Selv var han rimelig god på en harmonika,
men synge ...
var bedre han overlod til andre.
Mens vi gik der,
inde i København,
gik vi og talte om de pudsige og dejlige, sjove oplevelser 
og så de mere alvorligere oplevelser,
 jeg har haft med far gennem tiden 
og de ting datteren har oplevet med sin Aataa ( Bedstefar )
 Vi fandt en bænk og bare sad uden at sige noget.
Senere fandt vi et sted hvor vi fik lidt at spise, 
jeg havde ingen appetit og nøjes med en kop kaffe og lidt af en ostekage. 
Datteren var til gengæld blevet godt og grundig sulten. 
Inde på cafén talte vi om alt mulig andet end minder og familie.
Da det blev tid, brød vi op og tog videre i Nyhavn.
Der var fest i gaden, Grand Prix'et havde sat sit aftryk, 
overalt var der musik og glade mennesker overalt og jeg varmede mig ved det. 
For far elskede musik og glade mennesker.
  Undervejs købte vi to langstilkede og tykke roser. 
Videre på Nyhavn, fandt vi en lille bro,
stod og mindes,
og hver især sendte vi en tanke til far.
Til sidst talte vi ned og sendte roserne afsted. 
Klokken var da ca. 18.20 = 16.20 grønlandsk tid.
Jeg tænker at det var på omkring dette tidspunkt,
at han ville blive sænket ned.


På fars gravsted,
er der en krans fra datteren og jeg.
Den er der blandt alle de blomster og kranse der må være,
for far var meget afholdt.
De eneste der ved at kransen er fra os,
er dem som har hjulpet os
med at få den frem til tiden.
Vores navne står ikke på kransen da den ellers vil blive fjernet
af et familiemedlem.
Desværre.

De skridt vi tager og de beslutninger vi tager i livet,
udvikler os og er med til at forme os,
og hvor jeg troede at familien var kernen på godt og ondt,
har jeg måtte sande,
at det er fortid.
Det er dybt ~ dybt underligt.
Fra mit arbejde modtog vi en smuk buket med en smuk tekst.
Et par dage senere, på mors dag, kom der endnu en smuk buket.
Denne gang fra nogle, som jeg kender via deres afdøde moder.
Osse her var der en smuk tekst med buketten.
Midt i alt dette, så stod datteren med en smuk buket foran mig,
gav mig et kram og sagde at blomsterne var fra hende.
Ovenpå lå et fint hjerte.
Der gik nogle dage og pludselig bankede posten på døren
med en kasse på armen.
 Jeg blev godt nok overrasket, ikke mindst da jeg jeg fik åbnet for kassen !




Datteren og jeg måtte smage på lidt kaffe og kakao med lidt lade til,
og så fik vi lige snakket om forskellige oplevelser som vi har haft
både med mor og far.
Et brev med en smuk tekst fulgte med
 og så stod der ellers *tud i mine øjne* 

Tænk, at der er nogle som tænker på os.
Det varmer helt inderst inde.
Tak Tove og Tak Pia, fordi i tænker på os,
i skal vide at det varmer !

Det lille ord,
med den store betydning.








onsdag den 7. maj 2014

Jeg tænder et lys for dig






Så blev der atter tændt et lys.

Klokken 11.31 ringede min telefon.
Det var fars allerbedste og gode ven.
Han ringede for at bringe mig den triste besked,
at far ikke er mere.
Far blev 76 år.



Jeg har ikke haft mulighed for at kunne være ved far,
holde ham i hånden, stryge ham hen over kinden, give ham en krammer
og bare være der.
Deroppe Nordpå.


Jeg skrev et brev til far som blev sendt via email,
en sygeplejeske ville sørge for at læse det op for far.
Om han nåede at høre det,
ved jeg ikke.
Om ikke andet, så håber jeg så inderligt, 
at han får lov at få brevet med i kisten på lørdag.