Sider

lørdag den 26. april 2014

Den første asparges ...



... er der.
Nu har jeg rundet denne firkantet plet 
mens solen har stået højt på himlen
og gået med næsen i jordhøjde.
Her til morgen kom jeg ud til dette syn.



En grøn asparges der er kommet 2 cm op ad jorden.

Ud af de 8 planter 
med de meget lange blæksprutte rødder,
stod den første af dem sådan her.
Det har den sikkert gjort de sidste par dage ...

Men sjovt er det at følge den / dem.


Der kom flere frø i jorden.
Denne *Jordbær ~ tomat* har jeg ikke før mødt
og er da spændt på hvordan bekendtskabet udvikler sig.
Frøene er så bitte små,
Før posen blev åbnet, var der 18 frø,
men før end jeg fik alle frø ud,
sprang to frø til hver sin side ... krydser fingre for at det
var netop de to frø som der ikke ville spire ...


Hvis du kender denne *Jordbær ~ tomat*,
så skriv endelig et par ord om den, hvordan den smager ...


Tidligere har jeg købt denne her som plante og bare kunne
plante den ud i en krukke.
I år har jeg købt nogle frø, og de blev lagt i jorden igår.
Jeg tænker at den som så mange andre
kan bruges som bunddække,
for at holde ukrudtten nede.





*Susanne med det sorte øje*
hedder den.


Lad dig endelig ikke snyde.
Disse frø er på nærbilledet
m i n d s t     
10 gange større end de er i virkeligheden. 

Med tiden skulle der gerne komme en
Grøn Rævehale
ud af de små røde frø.




Og her ligger der osse nogle bitte små frø :
Valmuer


Jeg kan så godt lide valmuer i forskellige afskygninger
og er spændt på hvilken farve disse får.




God fornøjelse til jer derude.



tirsdag den 22. april 2014

Bøgen er sprunget ud



Er der noget mere skønt på en dag som denne ? 
Eller som igår, for den sags skyld.
 
I flere dage har jeg gået og holdt øje med bøgen,
pludselig igår, mens jeg støvsugede græsplænen
for store flotte gule blomster,
[ læs : mælkebøtter ]
opdagede jeg sørme at bøgehækken har foldet de første blade ud.
 
Det var ikke bare dét
første blad,
næh nej, det var ræ'ti manne blade.


Og for det ikke skal være lyv,
så jeg en bøg der var sprunget ud ... for 3½ uge siden i Køge.
 
God aften til jer derude.



fredag den 18. april 2014

Lille mus ...



med en kat i halen ...

I dag på vej til op til Brugsen,
så jeg en på lang lang afstand,
en næsten voksen kat
halvt om halvt løbe og gå zig ~ zag over vejen,
frem og tilbage.

Tænkte at det nok var en fjer
den halvt om halvt gik og hoppede efter.

Endelig,
 næsten og lige ved,
henne ved katten ...

Det var en bitte lille skovmus
som katten havde fundet som sit legetøj / bytte.

Musen pev og katten stod stille og iagttog det bette kræ.
Når musen ( den var små 3 cm lang ) pludselig vendte om,
napsede katten den i halen med et udtryk :
*do bli'r her*
Musen pev igen og førsøgte at pile i slowmotion den anden vej.

Midt i det hele kom der en modkørende bil
som så måtte holde stille.
Jeg kom cyklende på den anden side og måtte stå af cyklen
alt imens at jeg stod og så på 
musen og katten.



Og nej,
cameraet lå hjemme på bordet,
så jeg kunne ikke tage billeder af det sjove syn.




God fornøjelse til jer derude.


onsdag den 16. april 2014

Hip ~ Hip



HURRA,
Dronningen må have opført sig eksemplarisk,
sådan som solen har skinnet fra en skyfri himmel.
TILLYKKE
lyder det i hvert tilfælde her fra.
Jeg havde ellers tænkt mig at tage ind til Kjøwenhavnstrup,
meeeen
Margrethe var altså ikke hjemme i dag.
Og jeg tager altså ikke til Jyll ~ Ø
for at vifte med flaget.




 *mumler lidt for mig selv, at det var da en sjov ting,
at stå foran døren til biblioteket
efter at de havde lukket ...
så må vente til lørdag med at tage derhen ...*


Tidligere på ugen var jeg et smut om Køge,
her så jeg dette ... skib ... 
Tænkte om det mon er lavet af papir ... ?
Det er såmænd skibet :
Noahs Ark



Det er temmelig stort,
det skib.
God fornøjelse til jer derude.

søndag den 13. april 2014

Silly me



Fik tændt for ovnen ...
... men ikke varme graderne ...
Så nu får jeg vente en time ... mindst ... før det er spisetid.




God fornøjelse til jer derude.

torsdag den 10. april 2014

Posten kom lige forbi



*Poul ~ Post*
kom forbi med en pakke til mig i dag.
Og glad blev jeg,
det er rart når der kommer noget :o)
Jeg må osse lige sige, at jeg blev nooooget overrasket,
lidt af indholdet lagde jeg straks i jorden, 
mens andet må vente et par dage endnu.
Hva' mon posen gemmer på ?


Jordbær planter.
De er blevet plantet i jorden og jeg håber
rødderne tager fat i jorden hvor de er sat.


Hva' mon disse fætre hedder ... ?


Jeg havde aldrig selv gættet det.
Asparges.
Der er grønne asparges 
og
der er violette asparges.
Det bliver spændende at stifte bekendtskab med aspargesen,
den har jeg ikke før dyrket.
Lige her og nu,
ved jeg ikke hvad der er op og hvad der er ned på disse *lange arme*


Kassen indeholdt skam osse et kort.
Dejligt,
for i denne digitale verden,
sendes der knapt så mange breve, 
så det er altid velkommen.
Inde i selve kortet
lå der nogle fine små poser med rigtig mange frø.
Der var frø til valmuer, som bliver spændende at se,
jeg er nemmelig rigtig glad for valmuer.
Der var frø til grøn rævehale,
den har jeg endnu ikke stiftet bekendtskab med før.
Der var frø til gule stribet rødbede,
dét lyder spændende.
Jeg har kun set billeder af dem, men endnu ikke smagt dem.
Og så var der en pose med noget grønt indeni :
Ramsløg's salt,
og det skal jeg bruge på lørdag,
måske allerede i morgen.


Mange mange Tak, siger jeg til dig
Jeg glæder mig over det alt sammen.



Som tidligere nævnt,
købte jeg en enkelt hindbærplante sidste år.
Den har mange ~ doblet sig selv,
så jeg har flere end jeg selv kommer til at bruge.




God fornøjelse til jer derude.


mandag den 7. april 2014

Porcelæns figurer




Forårsudstillingen  er et godt tilbagevendende besøg værd !
Det er så spændende at gå rundt og se på alle
herligheder.
Få en snak eller to,
lade sig inspirere ...
hvilket man heldigvis ikke kan undgå.

På et tidspunkt faldt jeg over disse små væsner,
som er lavet af keramiker :
Gitte Nilsson fra Solrød.



Påskefigurerne er lavet af porcelæn.
Papirstynde.
Så de er ret skrøbelige,
hvilket man jo skal tage hensyn til når de bliver lagt i tasken ...
Den ene hare mistede hørelsen på det ene øre på hjemturen
og jeg vil lige nu ikke forsøge at reparere den.
De små fine påskefigurer kommer op at hænge på en gren som jeg vil hente ind fra haven.

Som sagt,
så var jeg på forårsudstillingen med en særdeles 
som havde et meget smukt broderi med i tasken.
Jeg må ærlig tilstå, at det er første gang jeg ser så fin en bagside
på et broderi.
Desværre har jeg ikke billede af broderiet eller bagsiden af det,
men alle enderne var hæftet så fint så fint,
at det lignede usynlige sting.
Tag et kik på siden.


God fornøjelse til jer derude.


søndag den 6. april 2014

Borte ~ borte ...



Fredag eftermiddag,
sen eftermiddag,
var jeg ved at tjekke nogle poser efter,
ud trillede to pakker af disse chokolader.


Det er jo længe siden jeg har købt dem ... flere måneder siden
faktisk.
Jeg ville have dem for mig selv,
det har jeg sådan set osse fået,
dog skulle de være nydt kort efter jeg havde købt dem.
 
Nu er datoen for sidste holdbarhedsdato er overskredet,
med en dag.
Jeg spiste dem nemmelig i forgårs.
De smagte okay,
der var ikke noget at juble over
selvom kaffen var varm.
 
 
Tror nok jeg har lært,
at det er bedre at nyde chokoladen med det samme
end den ligger og tørrer ind.
 
 
 
God fornøjelse til jer derude.
 
 

lørdag den 5. april 2014

Forårsudstilling på Greve Gymnasium



Den årlige tilbagevendende forårsudstilling i Greve,
bød på nye og andre og flere udstillere.
Vejret var gråt i gråt da jeg nåede derhen,
måske osse derfor der ikke var særlig mange besøgende.

Men,
det er en udstilling med mange forskellige kreative inputs.
Der var 
*alt godt fra de kreative*
olie og akryl malerier, store som små billeder,
mange virkelige smukke trøjer til både damer og herrer
strikket i det skønne alpacca af en særdeles strikkekyndig dame,
smykker lavet af cykelslanger og sølvtråd,
keramikskåle i lange baner,
filtede tørklæder ~ hatte ~ håndledsvarmere ~ sjaler ...
rigtig mange filtede brugs genstande,
der var de små træhuse sirligt malet af en ældre herre
med hver deres personlighed,
og atter igen i år, var der osse små malerier med 
grønlandske motiver,
lavet af en pensioneret læge som har boet i Ittoqqortoomiit 
på Østkysten i Grønland.
Ydermere er der en trio der både spiller og synger
... godt ...

video



Jeg var på udstillingen sammen med en broderi ~ ekspert
Vi mødes gerne en gang om året til udstillingen og får et par hyggelige
timer ud af det.

Forårsudstillingen fortsætter i morgen fra 10 - 16
Det kan stærkt anbefales.
Der er gratis adgang for alle.



God fornøjelse til jer derude.


torsdag den 3. april 2014

Dagens billede



Af gæslinger der blomstrer for fuldt flor.



Da jeg tog billedet,
gik jeg meget tæt på træet og knipsede dette billede.
Lagde godt mærke til at jeg blev nøje studeret.
Kort efter gik jeg ned ad skråningen og cyklede videre.
Idet jeg satte gang i pedalerne så jeg godt,
at den mand som var ude at lufte sin tæppe ~ tisser,
var så nysgerrig,
at han simpelthen måtte en tur op på skråningen,
for at se hvad der var så interessant.

Men flotte synes jeg nu gæslingerne er.



God fornøjelse til jer derude.


onsdag den 2. april 2014

Flyvende Farmor



I dag har jeg bevist det,
én gang for alle.

Jeg kan ikke flyve !

Turen til stationen foregik i småløb,
næsten hele vejen derhen.
Pludselig snublede jeg over fortovet,
tog et hop for at holde balancen,
som jeg dog så holdt alligevel.
Men kun i et kort sekund.
I bedste Farmor stil,
og med armene ud til hver side
( som óm jeg kunne flyve )
*smed* jeg mig ned på fliserne.

Resultat :
Hudafskrabning på knæet,
hudafskrabning på håndfladen,
og så ellers ømme skuldre og ømme albuer.

Men hold da op hvor jeg har grinet af det.
For det har da været noget af en griner,
at se mig *flyve* hen over fortovet.

Det eneste det ikke klarede turen,
er mit brilleetui.


Brillerne klarede turen.
Det var først inde i toget jeg opdagede det med etuiet,
da jeg skulle finde brillerne frem.
Tasken ser miserabel ud,
og kan da heldigvis udskiftes.


Til dem som vil vove forsøget om de kan flyve :
Lad være.




God fornøjelse til jer derude.