Sider

tirsdag den 10. december 2013

10. December


Indrømmet !
Jeg sprang over hvor gærdet var lavest.
Flere gange har jeg bokset med brunkage dejen.
Det ville jeg bare ikke i år og købte en færdiglavet brunkage dej.

Indrømmet !
Kagerne smager anderledes.
Men jeg spiser dem alligevel.

Indrømmet !
Der er bare julemusik i baggrunden når der bages.




For lidt er skidt, for meget er osse skidt.
Men brune blev kagerne trods alt,
nogle mere solbrændte i kanterne end andre.



De bedste sorteret fra, disse bliver sendt op til min fader,
som bor i Grønland.
Hans første jul uden mor, som døde for 2 måneder siden.
Mens jeg bagte tog tankerne på langfart.
Tilbage til oplevelser fra barndommens jul.
Når der skulle bages brunkager, skulle der partout ligge en mandel
lige præcis i midten.
Mandlen skulle osse flækkes lige over på langs
og Gud ~ nåde ~ trøste ~ os hvis mandlen knækkede eller på anden måde
ikke blev flækket *lige over*.
Under alle omstændigheder, så får far en protion brunkager
med en ½ mandel,
ligesom dengang for mange år siden
og frem til sidste jul.




Selv har det ingen betydning for mig om der ligger en ¾, ½ eller ¼ mandel på
brunkagen.
Jeg kan vældig godt lide de forskellige former som kagerne kan få.
Men der er langt fra bagt brunkager nok, så een af dagene
må jeg igang igen.
Indtil da, vil jeg gå lidt på jagt efter en god opskrift på brunkager.


God fornøjelse til jer derude.




4 kommentarer:

  1. Jeg synes de ser rigtig fine ud, og jeg beundrer din energi. Beundrer alles energi, når de får bagt småkager!

    SvarSlet
    Svar

    1. Åh tak, nu skal man jo ikke smage en helt nybagt småkage ... det gjorde jeg. Til gengæld nu, hvor de er blevet kolde, smager de ganske fortrinligt :o)

      Slet
    2. Mums! Brunkager og klejner! Jeg ælskeeeer dem
      Kæmpeknus (med julemusik i baggrunden). :-)). Pia

      Slet

    3. Jeps Pia, *dt bur dæjli* :o)
      Og så er julemusikken altså ikke til at undvære ... der skråles med på sidelinien ...

      Knus her fra :o)

      Slet