Sider

mandag den 16. september 2013

Er der flere lig begravet ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ?







De sidste par dag har budt nogle spørgsmål.

Nu er der endnu flere spørgsmål der presser sig på.


Engang var vi en familie på fire : far, mor og to døtre.
I dag ved jeg knap nok hvad vi er.

Var vi en familie der levede et parallelt familieliv ?

Under den telefoniske samtale med lægen fra Grønland her til aften, fik jeg bl.a. at vide
at min mor gennem adskillige år har haft lymfekræft og leukæmi.

Jeg anede det ganske enkelt ikke.
Er dybt uforstående overfor det.

Hvorfor har jeg eller vi, jeg ved ikke engang om min fader og for den sags skyld min søster, ved det.
Jeg har ikke spurgt dem ... hvorfor har vi ikke fået det at vide ... ? ? ?

Er der andre ting min mor ikke har fortalt mig eller os eller min søster og mig eller 'bare mig' ?

Da jeg fortalte lægen fra Grønland, at hendes oplysning
i mailen om at mor har lymfekræft og leukæmi i den grad kom bag på mig,
blev der stille et kort øjeblik ...
Herefter kom modtrækket : *Jammen din far har været med til 'møderne' med din mor*
Jammen hvilke møder og i hvilken forbindelse ?
Ved han det ... ? spurgte jeg.
Det kunne hun ikke svare på.

Det kan være lægerne skal spørge patienten om familien er orienteret om vedkommendes sygdomme.
Ikke for at klandre lægen, men for at den enkelte patient har en sidste chance for selv at fortælle de nærmeste pårørende om det.



Først på eftermiddagen ringede jeg til min fader, for at høre hvordan han har det og hvordan han klarer sig.
Trist i stemmen fik jeg at vide, at mor skal på aldersomshjemmet men han selv skal til Nuuk for at gennemgå en treidje
operation for brok ... fordi de to øvrige operationer mislykkedes ! ! !

Jammen ... hvornår ... ?
Heller ikke det havde jeg nogen anelse om.

Jeg føler lige i disse dage, at jeg lever et eller andet sted i intetheden.



Jeg vil bare have lov at være en del af familien.
Hvis jeg ikke må være det, så lad mig i det mindste få lov at blive løst fra familiebåndene.

Selv har jeg sørget for at datteren skal have ret til indsigt
i div. journaler i tilfælde af at der skulle ske mig noget.
For jeg vil ikke byde hende en eftertid med ubesvarede spørgsmål.





Alt andet er ren og skær egoisme.









3 kommentarer:

  1. Søde, søde dig.
    Jeg føler bare SÅ meget med dig og ville ønske, at jeg kunne være ved din side, når behov for lån af lyttelapper opstår og kunne give dig en kæmpe krammer.
    ØV for de dumme afstande, men dejligt vi har telefonen at gribe til.

    OG jeg indrømmer blankt, at jeg bestemt heller ikke kan forstå, hvad din udelukkelse på den måde, skal gøre godt for.
    Mit store ønske for dig er, at du i det mindste kan få ren besked om, hvordan dine forældre har det.

    Mange, mange tanker fra Tove.

    SvarSlet
    Svar

    1. Kære Tove,

      Det er nu godt at få talt om det og jeg er glad for at jeg har kunnet taste og 'hælde ud'.

      Det skal du have Tak for :o)
      Knus til dig her fra.

      Slet
    2. Du er mere end velkommen og jeg gør det gerne. Kender det jo alt for godt selv....Du er der jo også altid for mig.

      Slet